- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
559

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - C. N. Starcke: Taler og Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

559 Taler og Skuespiller.



og ved Forstaaelsen af, at Følelsen kun skal staa som det
underordnede i Talen. Talerens formelle Indøvelse kan ikke med Nytte
ske, uden hvor de reelle Interesser er til Stede, der bringer ham
til at tale. En Skuespiller har kun det Maal at træffe Følelsens
Udtryk, og det er ham ganske ligegyldigt om de, der har
saadanne Følelser som dem, han fremstiller, er Narre eller Kæltringer.
Men en Taler skal kun lære at give de Følelser et behersket
Udtryk, han kunde være stolt af virkelig at besidde. Taleklubber
efter Hr. Larsens Mønster vil ganske sikkert kun bidrage til at
opdrætte Skuespillertalere, og hvis de skulde naa. til at give os
veltalende Mænd, maatte vi befrygte, at det blev lutter forlorne
Størrelser. Kunsten kræver Øvelse og Interesse, og det vilde være
urigtigt at kaste Vrag paa den. Men den Øvelse, som danner den
mesterlige Taler, er ingen sportslig Øvelse; hverken gamle eller ny
Idealer vil finde Næring imellem de unge, som dyrker Formen.
„Man bliver ikke Taler, siger Hr. A. C. Larsen, med mindre der er
noget, som bringer Sjælens Strenge til at dirre og forbyder den
at gemme sig bort i Taushed". Men dette noget kan blive selve
den aandelige Sport, selve Veltalenhedens Tillokkelse, og hvor det
sker, lukkes Sindene for de virkelige Idealers Vækst. Skulde vi
ende disse Linier med at give de unge et Raad, saa skulde det
være det at danne smaa, private Krese, hvor der kan tales løs
om alt, hvad der ligger en paa Sinde, ubekymret om Formen, det
kommer frem i. Bestræbelsen skal være rettet paa at klare sine
Tanker, og man skal sky ethvert Forsøg paa at dække over et
Hul i sine Beviser ved en behændig retorisk Vending. Den Øvelse,
som de unge trænger til, er Øvelsen i at finde rammende Udtryk
for Tanken og Øvelse i at bedømme, om man selv har tænkt
Sagen igennem paa grundig Maade. Den Side af den retoriske
Kunst, som bestaar i at vække Stemning hos en Tilhørerkres og
at sejre ved Hjælp af denne Stemning, rummer saa store Farer,
at den unge hellere maa synde imod den end dyrke den. Har
man først forstaaet, at Taleren skal vække sine Tilhøreres Stemning
ved den Indsigt, han besidder, og ved det Herredømme, han har
over Sproget og sine egne Følelser, men ikke ved at forestille
Følelser, som han ikke har, saa forstaar man ogsaa, at den unge
kun skal stræbe efter at vinde den fornødne Modenhed, som
Indsigt og Klarhed i Tanke giver, men ikke lægge Vind paa at agere
meré moden, end han virkelig er.

G. N. Starcke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free