Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 562
I det 16de Aarhundrede var den europæiske Bevægelse,
som bar mod Adelens Fald, naaet til Tyskland og Norden. Den
middelalderlige Feudaladels Magtstilling havde beroet paa Tidens
vidtdrevne økonomiske og militære Isolation. Hvert Gods var et
Rige for sig; Herremanden ledede sine undergivnes økonomiske
Virken, hans uindtagelige Borg var deres Værn. Landets
Sammenhæng beroede paa disse Herremænds Samfølelse, de og deres
Svende var dets Hær.
Med den ny Tids materielle Fremskridt faldt Skrankerne
mellem de enkelte Egne; der dannedes store Fællesopgaver, som
kun „Staten" kunde løse; Ridderhæren afløstes af Kongens lejede
Tropper.
Adelen besad ikke længere for Samfundslivet en Betydning,
der svarede til dens Magt; den maatte da miste en Del af denne.
Det har før været den almindelige Tro, at Danmark alene
stod uanfægtet af denne Udvikling. Her skulde Adelen først have
naaet Højdepunktet af sin Magt efter 1536. Denne Opfattelse er
faldet for Professor Erslevs Kritik i „Konge og Lensmand".
Her som andre Steder blev det konkrete Udtryk for den ny
Tids Bevægelse, at Borger og Bonde vendte sig til Modstand mod
Adelen, Borgerne for at vinde Ligestilling, Bønderne for ikke at
trykkes længere ned. Frygten for det gryende Demokrati tvang
saa Adelen til at søge Ly hos Kongemagten. Til Gengæld maatte
Adelen finde sig i, at Kongemagten i høj Grad forøgedes.
I Danmark søgte Kristian den anden at naa denne forøgede
Magt i Pagt med Borger og Bonde mod Adelen. Det mislykkedes.
Saa gentoges Forsøget af Kristian den tredje, men nu med
Adelen mod Demokratiet. Muligheden herfor beroede paa to
Ting. For det første havde i Mellemtiden Grevens Fejde grundig
kuet Adelen, for det andet fandt man i den faldne Gejstligheds
Gods et fælles Bytte for Konge og Adel. Kongen var dog alt nu
stærk nok til at tage den langt overvejende Part af dette Gods.
Alligevel følger det af den Maade, hvorpaa Kongemagtens
Sejr vandtes, at den maatte blive langt mindre fuldstændig, end
den var bleven, om allerede Kristian den anden havde sejret.
Kongen trængte til Adelen og den til ham. Ligevægt og god
Forstaaelse mellem dem er den nærmest følgende Tids
Kendemærke.
Danmarks Adel bøjede sig smidig efter de ny Forhold.
Stillingen som herskende Krigerstand opgaves resolut. „Jagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
