Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Adelsvælde til Kongevælde.
565
at Kongemagten her var svagere end andre Steder, men i hele
Rigsraadets Holdning vil vi se afgørende Træk, som vidner om,
hvilken relativ Styrke Kongemagten dog ogsaa her havde naaet.
Stærkt maa Vægten her lægges paa, hvorledés
Rigsraadet følte sig baade som Kongens og Adelens Repræsentant.
Da Adelen 1588 i Tillid til, at det nu var dens
Stands-fæller, som raadede, rejste en Række Krav, blev Svaret et høfligt
men bestemt Afslag. „De adelige Regeringsraader og Rigsraader
besvarede disse Klager paa en Maade, som viste, at
Kongedømmets Tanke levede selv uden Konge," siger Erslev. Ligeledes
fremhæver Troels Lund, hvorledes de 1593 ved Lenenes
Om-taksering forhøjede Afgifterne, ofte til Skade for dem selv.
Denne Rigsraadets Dobbeltstilling viste sig naturligvis særlig nu
i Formyndertiden, men den har sikkert ogsaa haft sin store
Betydning under myndige Konger. Træffende synes mig Dr.
Fride-ricias Bemærkning om Rigsraadet: „Det repræsenterede Adelen,
men ogsaa Riget; det hørte i det hele til Centralmagten, og den
bureaukratiske Tendens i Tiden, der hang sammen med
Statsmagtens Vækst og med den forøgede Betydning, dens Organer
kom i Besiddelse af, forlenede Raaderne med en hidtil ukendt
Følelse af Overlegenhed."
Saa vidt var man alt kommet, at det Rigsraad, der skulde
være Adelens Værn mod Kongen, saa smaat begyndte at blive
hans Ministerium. Allerede spirer Modsætningen mellem Adel og
Rigsraad, allerede ses i dette sidste Elementer, som peger hen mod
Enevældens Kollegier.
Dette Rigsraads sande Type var Niels Kaas. Nøje knyttet
til sin afdøde Herskers Slægt led han, da Striden med
Enkedronningen kom, men urokkelig hævdede han Rigets og sin Stands
lovmæssige Ret. Retfærdig og sindig stod han, „stærk i den
Overbevisning, han kærligt og utrætteligt søgte at bibringe enhver,
Troen paa den simple selvindlysende Sandhed, at Danmark altid
havde Ret," siger Troels Lund.
Forlader vi nu de politiske Spørgsmaal, som knytter sig
til Rigsraadets og Enkedronningens Forhold, og vender os til den
tredje Part i Tidens Stridigheder, Henrik Ranzau, saa staar vi
dermed midt i det slesvigske Spørgsmaal. Ét Indtryk
overvældes man af ved at læse herom. Det er den stærkeste Følelse
af, i hvilken Grad Slesvig alt da var den babyloniske Forvirrings
Tilskueren. 1896. 37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
