Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 570
om denne numeriske Tilbagegang ogsaa viser sig i det øvrige
Europa i de tilsvarende Perioder, om der overalt med Adelens
Magttab er fulgt en saadan Uddøen.
Med stor Grundighed gennemgaar Dr. Fridericia saaledes
Formerne for Adelens Tilbagegang, men det allermeste heraf er
dog mere Skildring end Forklaring.
Hvorfor blev den Tid, Adelen fik Fordel af den
Bevægelighed, hvormed den efter 1536 skiftede Ideal, saa kort?
Spørgsmaalet har maaske syntes Forf. for almindeligt; i
hvert Fald har han ikke indladt sig paa det, og vi faar da nøjes
med at sige, at disse Aarhundreders hele sociale og økonomiske
Udvikling maatte ramme Adelen lige saa godt i Danmark som i
det øvrige Europa. Dens ny Hverv som Lensmand og Godsejer
havde ikke nær den Betydning for Samfundet, som dens gamle
Opgaver: at være Landets Værn og de enkelte Egnes økonomiske
Leder. Derfor havde den i 1536 ombyttet sin overmægtige Stilling
med Pladsen som Kongens jævnbyrdige Embedsstand; men den
Jævnbyrdighed, den da beholdt, beroede mere paa Traditioner
fra Fortiden end paa den Gavn, den nu gjorde. Derfor maatte
dens Magt synke endnu et stort Skridt nedad.
Sikkert er det i hvert Fald, at Adelen ikke selv længere havde
Magt til at hævde sin Stilling, og lige saa sikkert er det, at den
ikke kunde vente Hjælp fra de upriviligerede Stænder.
De svage Tilnærmelsesforsøg blev ganske resultatløse. Den
almindelige Bevægelse gik i lige modsat Retning. „Det sidste
Aarhundrede havde skærpet Samfundets Deling i Stænder og
Kaster. Alt, hvad der var ovenpaa i dette Samfund, voksede,
paavirket af den europæiske Udvikling, i Fornemhed," siger
Fridericia.
Jo mindre fornuftig Grund der var til at skille mellem Adel
og Borgere, des mere søgte Adelen at sætte Skel ved Hjælp af
sine Aner.
Gejstligheden følte sig tilsidesat af Adelen og var den lidet
velstemt; i selve det raadende teologiske System fandtes en
Tendens til Fordel for det stærke Kongedømme. Selv var
Gejstligheden svag, splittet i 4 Klasser: den egentlige Gejstlighed,
Kapitlerne, Sorø Akademi og Universitetet. Naar Tiden var dertil, da
kunde den „blive til Støtte for Kongemagten uden at have en
Biside af selvstændig politisk Interesse, der kunde blive farlig
for den."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
