Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 572
Vore Dages Forskning har stillet sig ret kritisk overfor
den nationalliberale Opfattelse af disses Forhold. Man er ført
dertil, dels ved en Del positive Fejl, som uomtvistelig findes hos
ældre Historikere, dels ved den for vor Tankegang mærkværdige
Naivitet, hvormed disse vurderede Motiverne hos Konge og Acfel.
Ikke sjælden er man dog her gaaet for vidt i modsat Retning.
Dr. Fridericia vender sig nu som før mod denne
Tilbøjelighed. Han hævder med gode Tal og sikre Fakta, at Bonden i den
Tid gik tilbage baade i økonomisk Stilling og i personlige
Rettigheder. I en Note bekæmper han, — i meget maadeholdne Udtryk
for Resten — Professor Steenstrups Opfattelse, efter hvilken der
skal have staaet en stadig Kamp mellem Herskab og Bonde, hvis
Resultat blev et Vekselspil, hvori ingen af Parterne mistede en
gammel Ret uden at faa en ny i Stedet. Hovedvindingen for
Bonden skal da have været, at Landgildens Uforanderlighed og
Livsfæstet fastsloges. Fridericia anerkender, at disse to
Rettigheder var en stor Fordel for Bonden, men han hævder, at begge
var urgammel Ret, og at de endda ingenlunde stod urokkede.
Hans Resultat er, at Bondestanden i denne Periode befandt
sig i en „geometrisk stigende Nedgang." Dog mener han, at
Bondestanden endnu besad en vis Modstandskraft, og at al dens
Harme vendtes mod Adelen, skønt Kongerne — ogsaa Kristian
den fjerde — havde gjort sig lige saa fortjente til den. Men
„Kongedømmet havde den Fordel, at hvad det end havde forbrudt
mod Bondestanden ved egne Udpresninger og ved Eftergivenhed
mod Adelen, saa var det mere dets adelige Embedsmænd end det
selv, der fik Skylden derfor."
Det var ikke farlige Konkurrenter, det danske Kongedømme
stod overfor. Naar det alligevel 1648 i det mindste tilsyneladende
var sunket saa dybt, beroede dette dels paa øjeblikkelige Forhold
dels paa den Maade, hvorpaa Kongen sejrede i 1536. Sejren paa
Trods af Borgerne havde gjort, at man ingen borgerlig
Embedsstand skaffede sig, og Følgen heraf var, at nu, da Skrækken fra
Grevefejden delvis var glemt, kunde Adelen komme ovenpaa i
Kraft af de øjeblikkelige Grunde, som Kongefamiliens uheldige
Forhold og den mislykkede Krigspolitik frembød.
Forf. gaar imidlertid ikke ind herpaa. Han tager
Kongedømmet, som det var 1648, og søger de Momenter, som peger
frem mod 1660.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
