Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 574
Derimod skete ingen Forbedring, som kunde skænke
Kongedømmet nogen ideel Ret. Lidt gennemførtes vel af Reformer
under Kronens Ledelse: 1651 regulerede en Toldrulle det nys
indførte Merkantilsystem, 1653 forbedredes Postvæsenet; lidt gjordes
der for Hæren, noget mere for Flaaden. Men intet af dette betød
stort: „Endnu havde Kongemagten ikke selv gjort nogen
værdifuld Indsats, endnu havde den ingen Bedrifter at henvise til."
Heller ikke ved sin Politik i Slesvig indlagde han sig
Fortjenester. „Frederik den tredje satte den fælles Fyrste som den
væsentligste Forbindelse mellem Kongeriget og hans Arvelande
Syd for Kongeaaen." Han inaugurerede hermed den slesvigske
Politik, som alle, absolut alle vore Enevoldskonger har fulgt. Lidet
heldig havde den danske Politik her været under Rigsraadets
Ledelse, værre blev den nu.
Man kan dog hverken forbavses eller forarges over denne
Opfattelse hos de første Enevoldskonger; den svarede jo saa
nøje til Tidens hele Tankegang. Men vist er det, at det blev
denne Tro paa, at alt kom an paa den „fælles Fyrste", som 1721
blev Skyld i de da trufne Bestemmelsers Uklarhed, og som ogsaa
siden blev Aarsag til vore Kongers lidet forudseende Politik i
Slesvig.
Ret betydelige Resultater flk denne Opfattelse under Frederik
den tredje. Lige ved Begyndelsen af hans Regering formindskede
han stærkt Forbindelsen mellem Slesvig og Kongeriget paa
finansielt Omraade. Siden, da han ved Freden i Roskilde havde maattet
opgive Danmarks Lensret over Gottorperne, flk han mod
Rigsraadets Ønske ogsaa denne Lensret hævet for sin egen Familie
i den kgl. Del.
Saa længe hans Magt var mindre indskrænket i Slesvig
end i Danmark, var hans Maal at skille Slesvig saa meget som
muligt fra Danmark. Omvendt blev det vel efter Statsforandringen
i 1660, og smaa Skridt gjordes da ogsaa i modsat Retning, men
Bevæggrundene var og blev rent dynastiske.
Ringe Mening er der i at dadle dette, man faar nøjes med
at beklage; men klart er det dog, at Frederik den tredje lige saa
lidt i Slesvig som i indre Reformpolitik har indlagt sig afgørende
Fortjeneste.
Tilbage staar da Krigene med Sverig. Herom siges:
„Nerven i hans Politik var upaatvivlelig Hævnlysten overfor
Sverig", og denne Hævnlyst beroede i første Række paa, at dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
