Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - P. Munch: Fra Adelsvælde til Kongevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Adelsvælde til Kongevælde. 575
nu besad hans tidligere personlige Besiddelser Bremen og Verden.
Derfor satte Kongen personlig Krigen igennem under svag
Modstand fra Rigsraadet. Han havde med denne Krig ingen store
Formaal, den var i ingen Henseende ordentlig forberedt, og han
stod overfor en Fjende, der personlig var ham langt overlegen.
Med følgende Ord skildres Karl Gustav: „Karl X Gustaf var
Kriger-kongen, Erobrerkongen. Bag hans rolige Blik laa en alt
trodsende Energi, bag hans værdige og vanligvis milde Optræden
brændte en flammende Ærgerrighed, og bag hans velberegnede
Beslutninger dæmrede en storslaaet Fantasi, der til sine Tider
kunde tage Magten fra hans Klogskab og Ro, aldrig fra hans
Energi."
Mod denne Krigerkonge førtes Kampen fra dansk Side fuldt
ud slet; den begyndte paa Kongens Bud med et ganske taabeligt
Angreb paa Bremen og Verden, den fortsattes, som den var
begyndt, og den endte med den noksom bekendte Roskildefred.
Men i Krigens anden Del fandt Kong Frederik Oprejsning.
„Der brød frem hos ham en Energi og et personligt Mod, som
han ikke tidligere nogen Sinde havde lagt for Dagen. Han blev
en Handlingens Mand overfor Fjenderne og overfor dem, han
vilde vinde til Venner." Denne Gang faldt Landets Interesser
sammen med Kongehusets og hans egne. Han blev i København,
og i Farens Øjeblik søgte han mod Fjenden Hjælpen der, hvor
hans Forgængere aldrig havde vidst at søge den mod Adelen:
hos Borgerne.
Han skænkede Københavns Borgere Ligestilling med Adelen
og gav dem derved Kraft til at. værne deres By. Dette blev, siger
Fridericia, hans ene Fortjeneste.
Derved frelstes Danmarks Selvstændighed, og for denne ene
Bedrift, Københavns Forsvar, traadte det ganske i Skygge, at
Hærledelsen i øvrigt vedblev at være daarlig, og at den endelige
Fred kun gav en forholdsvis ringe Del tilbage af det. som 1658
var tabt.
Saa svage var baade Adel og Borgere i Danmark, at
Kongens og Dronningens Optræden under Belejringen var nok til at
skænke dem Enevælden som Løn. Om Maaden, hvorpaa denne
indførtes, hævder Fridericia i Modsætning til Professor Matzen sikkert
med fuld Ret, at den skete ikke blot ved Anvendelse af Magt
overfor Adelen, men ogsaa ved Svig overfor Borgere og Gejstlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
