- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
590

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

590

Wilhelm II og hans fortrolige.

handlet om med Centrums Fører, den lille Excellence Windhorst,
og da Fyrst Bismarck nægtede sin Kejser Svar, var kun den
Draabe, der bragte Bægeret til at flyde over. Men ligesom
Bismarck til det sidste og endnu efter hin Morgenscene troede
paa sin Uundværlighed, saaledes modnedes Kejser Wilhelms
Beslutning om at afskedige det tyske Riges Stifter kun langsomt.

Fyrst Bismarck havde været Prins Wilhelms politiske Lærer
og faderlige Ven. Som Kronprins havde den nuværende tyske
Kejser i Rigsdagen paa en stærkt fremtrædende Maade ydet „den
store Kansler" sin Beundring og sit Bifald, da Bismarck den 6te
Februar 1888 holdt sin „store" Tale. Paa Kanslerens 73aarige
Fødselsdag, den 1ste April 1888, udbragte Kronprinsen, uden at
tage Hensyn til de ved Hoffet i Charlottenburg herskende stærke
antibismarckske Stemninger, en Skaal for Bismarck, i hvilken
Kronprinsen fejrede ham som „Rigets rette Fanebærer". Da
Wilhelm II havde besteget Tronen, kom Modsætningen mellem
den hidtil enevældige og egenraadige Kansler og den unge Kejser,
der vilde være sin egen Kansler, mere og mere frem. Men endnu
den 30te December 1889, da iagttagende Hofmænd allerede saa
Uvejret, der nærmede sig, sendte Kejser Wilhelm sin Kansler
sine „hjerteligste og varmeste Lykønskninger" og sluttede sit
Lykønskningstelegram med følgende Ord, der varslede om alt
andet end en 20de Marts: »Jeg ved meget vel, hvilken rig Del i
disse Resultater, der skyldes Deres opofrende Daadkraft, og Jeg
beder Gud, at han i mit tunge og ansvarsfulde Herskerhverv
endnu i mange Aar vil bevare mig Deres trofaste og prøvede
Raad!"

Wilhelm II’s nærmeste Omgivelser nærede alvorlige
Bekymringer for, at Jærnkansleren, der under sin Kamp med Hoffet
i Charlottenburg i de 99 Dage gjorde Mine til at appellere til
Folket for at hævde sin Plads, vilde fremkalde en dybtgaaende
Folkebevægelse mod den ny Kejser, naar denne vilde være sin
egen Kansler. Kejseren har næppe selv delt denne Frygt. Da
Bismarck ikke godvillig indgav sin Afskedsansøgning, sendte
Wilhelm II Bud efter den. Men der er ingen Tvivl om, at den
unge Kejser kun efter mange Kampe med sig selv besluttede sig
til at fjerne den Mand, som han havde beundret saa højt og
staaet saa nær.

Efter Bismarcks Fald blev der først rigtig Plads for det
tyske Riges første Hof. Wilhelm I var en sparsommelig Mand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free