Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
595 Wilhelm II og hans fortrolige.
forsvunden fra det offentlige Liv, og man erfarede først rigtig, at
der endnu bestod et fortroligt Forhold mellem Kejseren og hans
tidligere Lærer, da Friherre v. Stumm for et Par Maaneder siden
offentliggjorde et Telegram fra Kejseren, hvori denne erklærede,
at Stöcker var endt, som han, Kejseren, havde forudsagt, og
rettede et skarpt Angreb mod „Pastor-Politiken". Under den
offentlige Diskussion om dette Kejser-Telegram oplystes det, at
Modtageren var Geheimeraad Hinzpeter.
Ved den sidste officielle Diner, som Bismark gav før sit
Fald, dannede Kejseren en særlig Gruppe omkring sig, som
Bismarck holdt sig borte fra. „Prøv De," sagde Husets Herre, idet
han pegede paa Kejseren, til de af hans Gæster, der søgte
Oplysning om dette hidtil ukendte Fænomen, „om De kan overbevise
ham; jeg kan det ikke mere!" Det var i Virkeligheden ikke
Bismarcks, men en ny Æras Politik, der blev drøftet i denne Gruppe,
i hvilken den store Jærnbaron, Friherre v. Stumm, der paa Grund
af det aristokratiske System, han har indført i sine Fabriker og
paa sine Godser, kaldes „Kong Stumm", indtog en fremtrædende
Plads. Den Gang var Stumms Tid ikke kommen endnu. Men
Tiderne har forandret sig. Kejser Wilhelm har skrinlagt de
sociale Planer, til hvis Gennemførelse han tog Initiativet ved sine
Dekreter af 4de Februar 1890, som førte til den store
Arbejder-konference og til Bismarcks Fald. Socialisternes uforsonlige
Opposition mod Monarkiet, deres Udfald mod Kejserens Person og
deres voldsomme Angreb paa „Kejser Wilhelm den store" havde
forlængst omstemt Kejseren, og det var noget mere end en
Brander, naar den kristelig-sociale Pastor Naumann skrev: „Die
Regierung ist — stumm." Mange troede efter hele Kejserens
Karakter at kunne forudsige, at Stumms Stjerne vilde dale, da
han for nogen Tid siden begik den Taktløshed offentlig at udtale,
at han vilde rejse til Berlin „for at gøre Kejseren skarp mod
Socialdemokratiet". Man tog fejl; Kejser Wilhelm har efter den
Tid givet Stumm flere Beviser paa sin uforandrede Bevaagenhed,
bl. a. ved at anmode Hinzpeter om at meddele Friherren det
omtalte Pastor-Telegram, og der er Grund til at tro, at Stumms
politiske Anskuelser deles af Kejseren.
Ogsaa Kejserens Skolekammerat, Amerikaneren Poultney
Bigelow, har overlevet en Taktløshed. Bigelow var i de første
Aar af Kejserens Regering en stadig Gæst ved Hoffet i Potsdam
og i Berlin. Han skrev mod William-Artiklen en Artikel om
Tilskueren. 1896. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
