- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
597

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - R. Besthorn: Wilhelm II og hans fortrolige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

597 Wilhelm II og hans fortrolige.



Berlin tillod sig ret stærke Udtalelser. Man sagde endog, at
Kejseren den Gang havde nægtet at modtage ham. Bigelow> har
dementeret denne Efterretning og meddelt, at Kejseren senere har
tilstillet ham Luther-Medaljen.

Den interessanteste blandt Kejser Wilhelms personlige
Venner er utvivlsomt den nuværende tyske Gesandt i Wien,
Grev Philipp zu Eulenburg, i Hofkrese kort og godt kaldet „Phili",
siden den saakaldte Kladderadatsch-Affære bekendt under
Øgenavnet „Troubadouren". Man havde allerede, længe før denne
tyske Diplomats Navn satte disse Krese i Bevægelse, et bevinget
Ord om „Eulenburgernes Lykke". En Grev Eulenburg er
Kejserens Overhof- og Hus-Marskal og staar ifølge sine højt betroede
Stillinger i det nøjeste Forhold til Monarken. Grev Botho
Eulenburg, der havde været Indenrigsminister under Bismarck, blev
preussisk Ministerpræsident, da Gaprivi paa Grund af den
Zedlitz-ske Skolelovkrise blev „halveret" og kun beholdt
Rigskanslerembedet. Den tredje Eulenburg, Grev Philipp, havde allerede i
lang Tid paa Grund af sine personlige Talenter — han er bl. a.
Digter og Komponist og foredrager selv med megen Smag sine
Digte og Kompositioner — spillet en fremragende Rolle ved Hoffet,
og han hørte til Kejserens faste Rejsefæller paa de nordiske
Ferierejser med „Hohenzollern", da den saakaldte
„Kladderadatsch"-Affære henledte hele Verdens Opmærksomhed paa ham.

I Begyndelsen af Aaret 1894 fremkom der i det berlinske
Vittighedsblad „Kladderadatsch"’s Korrespondanceafdeling en Række
mystiske Notitser, der lidt efter lidt vakte Opmærksomhed. De
gik alle i samme Betning: „Austernfreund", „v. Spätzle" og
„Grev Troubadour" beskyldtes i alle mulige Former for at
misbruge deres indflydelsesrige Stilling „zu gemeinschädlichen
In-triguen". Endelig i Slutningen af Februar 1894 erklærede
Redaktionen, at den var ked af at lege Skjul, og at der med
„Austernfreund" sigtedes til virkelig Geheimelegationsraad von Holstein,
medens „v. Spätzle" var Geheimelegationsraad v. Kiderlen-Wächter,
Chef for Pressebureauet i Udenrigsministeriet. „Graf Troubadour "’s
rette Navn blev først offentliggjort i et Brev fra „Kladderadatsch"s
Redaktør, Polstorff, til „Frb. Ztg.", der gav følgende Karakteristik
af de tre Mænd:

Austernfreund: virkelig Geheime-Legationsraad v.
Holstein, ældste „Rath" i Udenrigsministeriet, har allerede i
Arnim-processen opført sig perfid, svingede dernæst for fire Aar siden

39*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free