Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Kunst. Ny Bidrag til Malerkunstens Historie i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Kunst.
det var malt af Pietro di Lorenzo eller Bernardo Daddi eller en
tredje, men ingen Tvivl om, at det ikke var malt af Orcagna. Baade
ved Aal og Skiby burde der iøvrigt være gjort nøjere Rede for
Billedernes Emner. De almindelige Billedemner kan enhver Klokker
give os Besked om; — enhver Klokker er dog maaske for meget
sagt, der var netop en meget gammel Klokker, som en Dag med
stor Sindsro forklarede mig et Billede som forestillende „Kristofer
Kolumbus, der bærer Kristusbarnet over Atlanterhavet." — Men
det er i alt Fald de sjældneste og mærkeligste Emner, der mest
behøver Forklaring. Den giver Magnus Petersen os ikke altid.
Der er f. Eks. i Herrested Kirke et højst kuriøst Billede fra 1519
af en Kvinde med Svøbe i Haand, ridende paa en gammel Mand,
der kryber paa alle fire med Bidsel i Manden og nedknappede
Bukser, en besynderlig Fremstilling i en Kirke. Det er afbildet
baade S. 69 og paa Tavle XXXVIII, men Teksten nævner det ikke
med et Ord. Da Forfatteren aabenbart ikke aner, hvad det
forestiller, burde han dog have spurgt sig for hos en af de lærde
Herrer ved Nationalmuseet; der er jo saa mange af dem. De vilde
sikkert straks have sagt ham, at den samme Fremstilling findes
paa ikke faa middelalderlige Elfenbens- og Træudskæringer, i et
Træsnit af Jacob Birck, i Kobberstik og Raderinger af Vigilius Solis,
M. Z og Amsterdammermesteren fra 1480, og at Maleren i
Herre-sted sandsynligvis har set det sidstnævnte Blad. Endvidere, at
Emnet er taget fra en særdeles underholdende og belærende gammel
Historie. Denne beretter, at Aleksander den store var saa
lidenskabeligt forelsket i den skønne Fyllis, at han glemte alle sine andre
Erobringer og forsømte sine Pligter som Regent. Hans Lærer, den
gamle Vismand Aristoteles, saa det med Sorg og bebrejdede ham
det med saa gæve Ord, at Aleksander besluttede sig til at tage
Afsked med Fyllis for bestandigt. Hun vilde vide Grunden til hans
Beslutning, og da hun fik den at høre, bad hun ham kun vente
med at bestemme sig, til han den næste Dag paa et bestemt
Klokkeslet havde kastet et Blik ned i Hønsegaarden. Saa gik hun op
paa sit Kammer, og da hun saa Aristoteles gaa grundende i Haven,
lod hun sin Kappe falde ned for hans Fod. Aristoteles tog den
op, bragte den til hende, og hun tog saa venligt mod ham, at
han helt gik ud af sit gode, filosofiske Skind, viste en Adfærd og
udtalte Ønsker, der var lidet sømmelige for en gammel Filosof.
Som Betingelse for at naa hendes Gunst satte hun, at han blindt
underkastede sig ethvert af hendes Luner, selv det urimeligste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
