- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
614

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

614

Vore Doramere.

Tillid til hinandens Ord og Løfter og til hinandens Ærlighed kan
Handel og Omsætning overhovedet ikke trives, og jo større Tillid
man indbyrdes kan vise hinanden uden at være udsat for at blive
skuffet, des bedre trives Handel og Omsætning. Det er derfor
Domstolenes Opgave at hindre og hemme alle Retskrænkelser, at
værne Borgerne mod ubeføjede endsige løgnagtige eller svigagtige
Fordringer eller Fragaaelse af Forpligtelser.

Domstolene skal værne om den indbyrdes Tillid. Ret skal
være Ret; og Sandhed er Ret. Dette maa være aldeles
ufravigelige Grundsætninger for enhver Domstol i et civiliseret Samfund.

Domstolenes eminente Betydning for Samfundet kan
selvfølgelig ikke overses, og det var derfor ganske naturligt, at da den
fri Forfatning afløste Absolutismen, havde man ogsaa sin
Opmærksomhed rettet paa dem. Grundloven 1849 ligesom 1866 indeholder
derfor særlige Bestemmelser sigtende til Reformer med Hensyn
baade til Domstolenes Organisation og til deres Virksomhed til
Værn for Retssikkerheden; navnlig findes Bestemmelser paa den
ene Side om Dommernes Uafhængighed, saa at de uden Frygt
kan dømme, som Ret og Samvittighed byder, paa den anden
Side til Værn for Borgerne mod Dommernes Overgreb, og endelig
om Rettergangsmaadens Omordning ved Lov. Men ser vi hen til,
hvad der i saa Henseende er sket siden 1849, saa er der rigtignok
saare liden Forskel paa vore Domstole nu og før 1849, og paa
hele deres Virkemaade. Med Hensyn til Højesteret indtraadte
straks den Forandring, at Advokaterne i Stedet for at tale til
Hans Majestæt, der repræsenteredes af en tom Stol, nu taler til
„den hæderværdige Højesteret", og i 1856 paalagdes det Højesteret
at ledsage Dommene med Motiver, saa at man kan skønne,
hvorpaa Retten begrunder sin Dom. Der har været rejst Anker mod
den Maade, paa hvilken Højesteret efterkommer dette Paalæg.
Jeg tror dog, man i Reglen kan være tilfreds i saa Henseende.
„I Reglen" thi Undtagelser gives der unægtelig.

Vender vi os dernæst til Overretterne og de med dem i
Klasse staaende Domstole, saa har vi faaet Sø- og Handelsretten;
og dette er et overordentlig stort Fremskridt. Denne af 1 Jurist
og 4 Lægmænd beklædte Domstol har i de forløbne 34 Aar virket
til overordentligt Gavn paa sit Omraade. Desværre er det jo kun
begrænset. I øvrigt er der ikke gennemført nogen nævneværdig
Reform for Overretternes Vedkommende. Og for Underretterne
da ej heller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free