Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
Vore Doramere.
maalets endelige og for begge Parter bindende Afslutning
konstateres. Men uden at det er muligt at udfinde Grunden dertil,
eksisterede der flere af Gældskommissionen og Hof- og Stadsretten
afsagte Domme, der ikke i dette Huslejeforhold vilde anerkende,
at denne „Given paa Haanden* skulde konstatere Lejemaalets
Afslutning. Det er nu klart nok, at der ikke ved saadanne Domme
kunde dannes nogen bindende Retspraksis. Parternes Handling
skifter ikke Karakter eller Betydning, fordi Domstolene misforstaar
den eller ikke vil forstaa den.
Desuagtet opfattede Overretten det saaledes, og anvendte
navnlig denne formentlige Retspraksis i et den forelagt Tilfælde,
hvor Parterne ifølge selve Overrettens Fremstilling under
Præce-duren var enige om, at de i November Maaned havde forhandlet
om Lejemaalet paa Grundlag af et ifølge tidligere Forhandlinger
nedskrevet Udkast til Lejekontrakt, at der var fuld Enighed om
dette Udkast, at Lejeren gav Værten 15 Kr. paa Haanden til
Stempling af Kontrakten, og at Lejeren skulde komme igen i
Januar Maaned. Uenigheden drejede sig kun om, at Værten
paa-stod, at Lejemaalet var afsluttet, og at Kontraktens Underskrift
kun blev udsat til Januar Maade, fordi Udkastet tillige indeholdt
Kvittering for Betaling af et halvt Aars Leje 900 Kr., og dette
Beløb kunde Lejeren først betale i Januar Maaned. Lejeren
derimod paastod, at han havde forbeholdt sig først ved det ny Møde
i Januar at tage Beslutning om at leje Lejligheden. Dette, at en
Husejer skulde lade en Lejlighed staa til en kun eventuel Lejers
Disposition i henved 2 Maaneder og saaledes være nødt til i
Mellemtiden at afvise andre Lejere, er saa lidt sandsynligt, at
næppe nogen, der er kendt med disse Forhold, vilde tillægge en
saadan Paastand nogen Tiltro; desuagtet gav Overretten Lejeren
Medhold, hvilket den begrundede derpaa, at „Gitanten (Værten)
ikke findes at have bevist, at endelig Kontrakt var afsluttet, i
hvilken Henseende bemærkes, at der ikke kan lægges Vægt paa
den Omstændighed, at der ved Forhandlingerne blev betalt Penge
til Kontraktens Stempling." — Denne sidste Bemærkning er nu
næppe rigtig; det maa tværtimod antages, at Overretten har lagt
den største Vægt paa, at der var „givet paa Haanden", og netop
derfor ifølge den formentlige Retspraksis desangaaende har troet
at burde frifinde Lejeren. Der er nemlig ingen Tvivl om, at hvis
der ikke havde været „givet paa Haanden", saa var Lejeren bleven
dømt. Af Højesteretsdommen (H. R.-Tidende 1893, p. 518) fremgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
