Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Dommere.
625
det nemlig, at Værten havde ført 2 Vidner, der „begge har faaet
det Indtryk, at det ved det i den indankede Dom ommeldte Møde
i November kom til endelig mundtlig Afslutning af Lejemaalet,"
og „specielt har de forklaret, at indstævnte (Lejeren) lovede at
indfinde ’sig en af de første Dage i Januar hos Appellanten (Værten)
for at underskrive den i Udkast foreliggende
Lejekontrakt og samtidig betale første Halvaars Leje, uden at
han til dette Løfte knyttede nogen Betingelse eller
noget som helst Forbehold". Der forelaa altsaa et fuldt
Vidnebevis for Kontraktens Afslutning, men da Overretten troede
sig bunden ved den i og for sig urigtige Retspraksis, saa vilde
den ikke tage Hensyn til dette Vidnebevis, og undlod derfor at
nævne det anderledes end som foran citeret, der jo ikke kan give
noget Menneske det Indtryk, at der forelaa fuldt Vidnebevis.
Denne Dom er i flere Henseender meget oplysende: den
viser Overrettens slaviske Underkastelse under en formentlig om
end aabenbart urigtig Retspraksis. Den viser, hvorledes det
afgørende i saa Henseende er den rent udvortes, overfladiske Lighed,
med Udelukkelse af de andre absolut væsentlige og afgørende
Momenter, der nødvendigvis maatte føre til et andet Resultat.
Den viser Overrettens Tilbøjelighed til at fortie disse Momenter,
der vilde lægge Dommens Urigtighed aabent for Dagen. Og den
viser endelig Rettens Mangel paa Forstaaelse af, at
Retssikkerhedens Hævdelse netop er dens Hovedopgave, for hvilken alle
andre Hensyn bør vige.
Men er Overretsdommen saaledes oplysende i flere
Retninger, saa er Højesteretsdommen det desværre ogsaa: Det synes
nemlig klart, at Højesteret i sin Dom maa være gaaet ud fra, at
Lejeren har gjort Forsøg paa at gaa fra sit Ord og derved
unddrage sig sin Forpligtelse; og saadan Fragaaelse synes ikke at
kunne være sket i god Tro. Højesterets Mening maa formentlig
have været den, at Lejeren vitterligt usandfærdigt havde forsøgt
at fragaa sit Ord. Og dog dekreterer Højesteret „Sagens
Omkostninger ophæves".
Her kommer vi til et af de allersvageste Punkter i den
Maade, paa hvilken vore Domstole hævder Retssikkerheden her i
Landet, den Maade, paa hvilken de skifter Sol og Vind imellem
Retten og Sandheden paa den ene Side, Uretten og Usandheden
paa den anden Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
