Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
Vore Doramere.
for hans Forhold. Vi lærte i min Studentertid, at dette kunde
ske derved, at Retten i sin Dom udtalte „Justitiens Ret
forbeholdes", men i Praksis har jeg aldrig set dette anvendt; skønt
der utvivlsomt mangfoldige Gange er al Anledning dertil. Derimod
hænder det af og til, at en Underdommer af den for ham brugte
Procedure finder sig foranlediget til at optage kriminelt Forhør;
han er jo nemlig i Reglen tillige Politimester. Men hvor
lemfældigt vore Domstole bedømmer den løgnagtige Procedure,
fremgaar netop af Behandlingen af disse forholdsvis faa Sager. Det
gaar hyppigt saaledes, at Tiltalte for Underretten idømmes en
alvorlig Straf for Bedrageri efter Straffelovens § 252, for Overretten
frifindes han eller idømmes højst en lempelig Straf efter § 257,
og Højesteret er desværre ogsaa mest tilbøjelig til at anvende denne
lempelige Straf som for Smaabedragerier.
Eksempelvis skal nævnes1): Tiltalte havde under en civil
Sag løgnagtig benægtet at have skrevet eller underskrevet et af
Modparten fremlagt Brev. Underretten anvendte § 252 4 x 5 Dage
Fængsel paa Vand og Brød; Overretlen § 257 14 Dage simpelt
Fængsel. Højesteret ogsaa § 257 5 Dage Vand og Brød.
For Fremsættelse af et uretfærdigt Krav i et Dødsbo blev
Tiltalte ved Underretten dømt efter § 252 3 x 5 Dage Vand og
Brød, Overretten frifandt ham, Højesteret § 257 simpelt Fængsel
i 8 Dage.
En Sagfører havde ført og vundet en Vejsag for Tiltalte,
men denne nægtede at betale hans Regning for Udgifter og Salær,
hvorfor han stævnede ham. Under denne Sag paastod Tiltalte,
at han vel havde anmodet Sagføreren om at skrive Forligsklagen.
men han benægtede at have givet ham Fuldmagt til at føre Sagen
for ham, og opfordrede Sagføreren til at fremlægge skriftlig
Fuldmagt. Det oplystes i Overretsdommen, at Vejsagen havde
henstaaet ved Retten i c. 2 Aar, i hvilken Tid Tiltalte gentagne
Gange skriftligt og mundtligt havde forhandlet med Sagføreren om
Sagen, og under et Tingsvidne havde Tiltalte været tilstede og
set at Sagførerens Fuldmægtig gav Møde for ham. Desuagtet
benægtede Tiltalte altsaa at have givet Sagføreren Bemyndigelse til
at føre Sagen for ham. Underretten dømte ham efter g 252.
Overretten frifandt ham. Højesteret § 257 Fængsel paa sædvanlig
’) .Itv tor ikke citere Dommen, da jep derved vilde udsætte mig for en
Hække af Injurie-Processer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
