Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
635 Nutidstyper fra det litterære Faris.
disse Visers sproglige Ejendommelighed netop egnet til at blive en
Lære og en Tillokkelse for den moderne Læser. Den, der lever meget
med Bøger, bliver ufejlbarlig paavirket af Sproget i Bøgerne, — hvor
skeptisk han end paa Forhaand stiller sig: De opdigtede, Personers
Tale vil efterhaanden blive ham saa tilvant, at der skabes i hans
Øre et let stiliseret Talesprog, som for ham kan blive Normen for
al Tale, kan komme til at synes ham ægtere end Livets eget.
Læsningen af Bruants Digte vil atter med et voldsomt Ryk føre
ham tæt ind paa Naturen. Disse Ord er saa nøgne, som ingen
anden Litteratur vil kunne give nogen Forestilling om. Denne
Diktion, — som er skrevet af en Digter — gaar aldrig udenfor
den, der anvendps af en bestemt, af en forholdsvis faatallig, af en
stærkt levende Klasse Mennesker, — og hvilke Mennesker!
Den anden store Vanskelighed frembyder Stoffet selv. Endog
det Publikum, der uden Skrupler kan glæde sig over Nanna’s
og La Terre’s kraftigste Passager, vilde sagtens føie sig krænket,
hvis Bruants Viser blev det forelagt uden Censur. Emnerne
hindrer Omtalen af saare mange Digte, af de oprindeligste, de bedste;
de vilde endog — uden Læsernes Overbærenhed — umuliggøre
en Omtale overhovedet. Thi medens al anden Litteratur kan
beskæres for de farligste Passager og derefter dog præsenteres
med stort Udbytte, vil selv et med Forsigtighed udsøgt Digt af
Bruant paa den mest kompromitterende Vis forraade Restens Art,
— i den Grad er alle prægede af samme Aand. Deres
Undskyldning faar de derved, at de slet ikke er skabte til at være
Litteratur; de er Folkepoesi, fordi de — fødte af en naiv Sjæl — er
formede tilfældigt, lejlighedsvis og alene til umiddelbar
Underholdning for den jævneste Opfattelse; men deres særegne, deres hidtil
enestaaende Karakter faar de, fordi Digteren, der skabte dem,
saavel som de Mennesker, han taler til, og de, han taler om, alle
hører til en Klasse, som ikke nogensinde tidligere er dukket op i
Dagens Lys, til Beskuelse. I de store Byers Liv former hvert
Samfundslag sine Begreber om Dyd og Last, om Ære og Lykke,
om Glæde og Sorg, — alle forskellige, alle angribelige ud fra de
andres Synspunkter; denne Poesi aabenbarer et Samfundslag, som
alle de andre er enige om at foragte, — og med Rette: thi et
dybere fornedret eksisterer ikke. Man befinder sig her helt paa
Bunden af det moderne Samfund; de Mennesker, der her for første
Gang træder frem til Beskuelse, har deres Syn paa Friheden, paa
Kvinden, paa Døden, paa Eksistenskampen, paa Nydelsen; de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
