Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidstyper fra det litterære Paris.
645
Regimentets March, dræbt af Solen. Da udaander han sin naive
Sjæl i et Suk som dette:
Ici-bas, cfuoique j’étais un gonce1), —
lä-haut je serai peut-étre un seraphin.
Men det kan ogsaa ske, at Døden venter ham under
Guillotinen, — den, han dog stadig har søgt at komme udenom.
Som vi har set, har han aldrig næret noget bevidst Had
mod Bourgeoisiet. Hans lovløse Eksistens har ikke følt sig trykket
af Samfundets Overmagt, og dets Foragt har han mødt med
et overlegent Skuldertræk. Dets Former og Institutioner, hvori
han instinktmæssig ser saa meget Skaberi og Hyklen, kan kun
vække hans spottende Medynk, og han er altid parat til at dele
sin Kærestes Munterhed, naar hun taler om de unge
Borgersønner, hendes Klienter. Ham, som det stadige Friluftsliv og de
talrige Slagsmaal giver gode Legemskræfter, maa Samfundets
forfinede Børn forekomme som latterlige og sygt affekterede
Svæklinge; og naar denne usle Race nu uafladelig trænger ind i hans
Verden med Fordringer, som han og hans maa efterkomme for at
kunne leve, da kan hans Ringeagt for den potenseres til en
forbitret Haan, som grumme let kan slaa ud i en Voldshandling.
Saaledes sker det, at disse to Racer, der hver Aften mødes paa de
ydre Boulevarder, begge drevne derhen af deres Nydelsestrang,
nu en Nat støder sammen med Død og Drab i Følge for dem
begge. Bourgoisen falder med en Kniv plantet i Ryggen; Morderen
sættes fast, og uden mange Ceremonier dømmes han til Guillotinen.
I La Roquettefængslet sidder han da og venter Døden.
Nu. da han ser den nær for sig og uundgaaelig, er han ikke
længer bange for den. Denne Afslutning kom jo ikke uventet for
ham, og hvad mister han, naar alt kommer til alt, med Livet?
De, der har holdt af ham, tænker nu paa ham med Stolthed, —
og for dem vil han vise sin sædvanlige uforstyrrede Overlegenhed,
nu da han skal dø. Han vil stige op paa Skafottet, ligegyldigt
rygende paa en Cigaret, og han vil lægge sit Hoved i Guillotinen
med en Vittighed til Bødlen. Han aner nu den Mening, der er i,
at han, der blev født udenfor Samfundet og mod dets Vilje, nu
atter tages ud af Livet ved Samfundets Bud, — paa Gaden, dér
hvor hans Eksistens begyndte.
’) gonce, marlou = Alphonse.
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
