Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Gudrun Hertz: Rinna Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
Rinna Hauch.
især optoges hun af franske Timer hos Præsten Raffard, hvem
hun altid omtalte ’med største Hengivenhed; han var nok en af
hendes første Forelskelser. Fyldt 17 Aar i Juni blev hun i
Februar gift med Hauch, der gik i sit 40 Aar. Legemlig var hun
ikke mere udviklet, end at hun voksede saa meget, efter at hendes
første Barn var født, at hendes Kjoler maatte lægges ned.
Hendes normale aandelige Udvikling blev stærkt hemmet af
huslige Pligter og Barnefødsler, der fulgte Slag i Slag. Og dog er
jeg overbevist om, at det, at der blev stillet de store Krav til
hende næsten i Barnealderen, saa at hun ingen normal Ungdom
fik, ikke fik den Betydning for hendes Udvikling som det, at hun
blev gift med en Digter, kom ind i Kunstnerkrese og levede> i bare
Æstetik. Utvivlsomt laa al Kunst hendes Natur fjernt. For mig
er det slet ikke noget Bevis paa det modsatte, at hun blev greben
af sine ny Forhold og med Liv og Lyst indtog sin Plads i den
Kres, Hauch førte hende ind i; det modsatte havpie jo været meget
unaturligt for et Menneske med hendes Livlighed og gode Evner.
Det morede hende naturligvis at færdes mellem saa mange
begavede Mænd og tages for fulde af dem. Man hører dog aldrig om, at
hun har inspireret en Kunstner til et Arbejde, man hører kun, at
hun kritiserede og gennem sin ubarmhjertige Skarphed hurtig
vandt sig en frygtet Stilling. Hun indgød snart en mægtig
Respekt som en, der aldrig tog til Takke og aldrig lod sig bestikke.
Det faldt hende ret nemt at kritisere, for hun elskede slet ikke
alle de Værker, hun levede i; det meste lod hende ganske uberørt.
Hun elskede Shakespeare og Goethe, men hvor meget af det, disse
to har skrevet, brød hun sig egentlig om? Shakespeare har jeg
egentlig aldrig hørt hende angribe, men det var kun nogle faa af
hans Stykker, hun atter og atter læste: „Hamlet", „Romeo og
Julie" og enkelte andre; mange kendte hun slet ikke. Og Goethe,
hvem hun næsten tilbad, var hun utrolig skaanselløs imod. „Faust"
kunde hun næsten udenad; „Vilhelm Meister" og „Hermann und
Dorothea" vendte hun ogsaa stadig tilbage til. Men hans Digte,
som hun dog maaske satte højest af hele hans Produktion, om
dem har jeg ofte hørt hende udtale den dristige Mening: „Ja en
15—16 Stykker er guddommelige, men Resten saa jeg helst brændt."
Men Goethe som Menneske blev hun aldrig træt af at
beundre og især hans store Sans for Naturen og
Naturvidenskaben. Trods alt, steg dog i hendes Ungdom den megen Æstetik
hende til Hovedet. Hun fortalte selv, at hun som ung Kone, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
