- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
657

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Gudrun Hertz: Rinna Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rinna Hauch.

657

til: „Før saa jeg alle mine Mandfolk blive paa Søen, end jeg
mistede den Udsigt" — og det rørte hende i den Grad, at hun
aldrig har taget den Del af Grunden i Brug, der laa ud for
Fiskerens Hus.

Det var sikkert hendes Sympati for de ringe i Samfundet
og Foragt for de rige, der førte hende til at slutte sig til
Socialismen. Naturligvis gik hun med Liv og Sjæl op i den og
erklærede sig for afgjort Socialist. Hun indtraadte i Socialdemokratisk
Forbund, holdt „Socialdemokraten", og det var noget af det, hun
Dagen igennem satte mest Pris paa, at studere Bladet fra Ende
til anden. Hun var utrolig optagen af Partiets Ve og Vel, og
alle hendes Tanker, hele hendes Fantasi blev sat i Bevægelse ved
at tænke paa dets store Fremtid.

Som jeg har opfattet hende, var Kærlighed til det naturlige,
oprindelige i Mennesket, Kærlighed til Naturen selv, Kærlighed tit
Dyr den røde Traad gennem hendes Liv lige fra Barndommen til
de seneste Aar. Derfor maa vi, der har elsket hende, beklage, at
hun først som gammel og egentlig langt senere, end hun havde
behøvet det, lærte den Mands Skrifter at kende, der mest har
grebet hendes Sjæl, nemlig Darwin. — Men hvad hjalp det, at
hun som 80aarig Kone fik hans Skrifter i Hænde og paa egen
Haand prøvede at sætte sig ind i dem. Hun var jo meget for
gammel, og hvor skulde hun have Forkundskaberne fra. Jeg
tør ikke bedømme, hvor meget af hans Lære, hun har tilegnet sig,
men hun beskæftigede sig stadigt med den og med biografiske
Skrifter om Darwin selv. Hun straalede af Begejstring, naar hun
talte om ham, og fortalte snart et snart et andet Træk om
hans mærkværdige Personlighed. Ja hun forfaldt rentud til
Sværmeri for ham; jeg har hørt hende sige: „Tænk, om der var et
evigt Liv, og man skulde træffe et Væsen som Darwin".

Der var ingen større Glæde for hende end at høre Mænd
diskutere et naturvidenskabeligt Emne, ingen 17aarig Pige kunde
sidde mere stille, andægtig og beskeden end hun under en saadan
Samtale. Hun, der var saa selvsikker og rolig for sin Doms
Rigtighed i et litterært Spørgsmaal, blev ydmyg ærbødig overfor den
mindste Belæring om et naturvidenskabelig Fænomen. — Det er
min fulde Overbevisning, at var hun som yngre bleven ført ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free