- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
665

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Madsen: Julius Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Lange.

665

Mellem de af Langes ældre Afhandlinger, der ikke findes i
de nævnte Samlinger, er den om det joniske Kapitæl i
„Videnskabernes Selskabs Skrifter 1877" særlig nævneværdig som
Eksempel paa en omhyggelig og nydelig ført Undersøgelse. I den
lille Pjece „Strejftog i Verdens-Kunstudstillingen i Wien 1873" er
især den retmæssige Demaskering af Makart fornøjelig. Langt
vigtigere er dog Bogen „Om Kunstværdi", 1877, der siger saa
mange gode og gyldne Ord til Forsvar for en Bestemmelse af
Begrebet, der er tillokkende smuk, men alligevel ikke uomtvistelig.
Der er her ikke Plads til at give en Oversigt over alle de
værdifulde Afhandlinger af Lange, der senere er fremkomne. En af de
vigtigste er den berømte og berømmelige om Roskilde Domkirke i
„Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" 1890;
sammesteds har han 1893 givet et betydningsfuldt Bidrag til den rette
Forstaaelse af den plastiske Udsmykning paa vore middelalderlige
Kongegrave1). Af de for Lange højst ejendommelige, ved
Tværsnit i Kunsthistorien fremkaldte Afhandlinger om Motivernes
Historie henligger den mærkeligste, der omhandler den skrævende
Stilling, i det hæderfulde Gravkapel, som hedder „det Letterstedtske
Tidsskrift". Andre ypperlige Afhandlinger af ham er
offentliggjorte i „Tilskueren", „Tidsskrift for Kunstindustri", „Ude og
Hjemme" og mange andre Steder.

Men Langes Hovedværker er dog ubetinget de to Dele af det
paatænkte Kolossalarbejde, der er udkomne som afsluttede Helheder.
Rent som Bog betragtet gør maaske Bogen om Sergel og Thorvaldsen
i nogle Partier ikke et helt fuldstændigt Indtryk. Efter den
storladne, glimrende Indledning og det fast og ypperligt formede Afsnit
om Sergel knækkes den over i det lange — i sig selv meget
bemærkelsesværdige — Apropos, der kaldes „Germansk og klassisk".
Hvad der derefter siges os om „Thorvaldsens Fremstilling af
Mennesket", er udmærket og kosteligt, men selve Afhandlingens
Struktur bliver efterhaanden stedse løsere og utydeligere, og den
slutter i rent aforistiske Bemærkninger. Dette er jo dog uvæsentligt,

*) Ved at tage denne Afhandling frem ser jeg. at den i min Anmeldelse
af Magnus Petersens .Kalkmalerier* i „Tilskueren’s sidste Hæfte omtalte
Fremstilling af Aristoteles og Fyllis findes paa Kristoffer den andens
Gravmonument. Lange meddeler Historien og forklarer Fremstillingens
Betydning rigtigt som et advarende Eksempel paa Vellystens fortjente
Straf. Saa meget mere besynderligt bliver det, at Professor Magnus
Petersen har ladet Fremstillingen være uforklaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free