Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: Smaa Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
Smaa Digte.
V.
Der var en Prins, og det var mig,
han fødtes under Lykkens Tegn,
men da han kunde gaa, hans Vej
ham førte ud i evig Regn.
Han vilde Lys, han sprang mod Sol,
løb evig efter Solopgang,
men om han jog fra Pol til Pol,
bestandig Regn omkring ham sang.
Og faldt der Sol en stakket Stund
om, hvad hans Hænder hastigt greb,
bestandig fra hans Hjertebund
de sørgeligste Sange peb,
faldt i hans Hænder Livets Guld,
lo mod hans Øje Lykkens Glans,
bestandig saa hans Sjæl kun Muld,
og Haanden bar en vissen Krans.
Og dog — dybt i ham ligger gemt
en Tro paa Livets gyldne Brus,
en Streng, der sagte bæver, stemt
til Sang om Solblæsts Sejerssus.
Og maa han jamre, klage dybt
for, hvad han evig om sig ser,
han ejer i sin Sjæl en Krypt,
hvor Morgenbrisen solfrisk ler!
VI.
Du Zeus, som sidder Solen næst,
det hænder stundom hver og en
at ride til dig paa din Blæst
og knejse ved din Trones Ben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
