- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
682

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilh. Lassen: Landbokommissionens Betænkning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

682

Landbokonimissionens Betænkning.

har ingen, og han kan aldrig faa nogen. Enten han har saa
megen Jord, at han kun vil arbejde for sig selv, eller han har saa
lidt, at han løber ude paa Arbejde al Tid, saa vil denne ene
Fugl hverken kunne gøre Sommer eller Vinter paa
Arbejderspørgs-maalet i Kommunen. Hans Arbejde vil fylde som en Draabe i
Sognets Gadekær. Hvis det er tørt i Forvejen, kan ingen se
Draaben, og hvis det er fyldt, kan ingen mærke, at den kom til.
De Huse med Jord, Staten kan skaffe til Veje, vil ikke
kunne faa nogen nævneværdig Indflydelse paa
Arbejdskraftens Rigelighed i en overskuelig Række Aar.

De nuværende Landejendomsbesidderes Arbejdsforhold bliver
lige gode og lige daarlige, uafhængigt af disse Huse. Først i næste
Generation, hvis Udstykningen fortsættes, vil det kunne kendes.
Og da vil det kendes paa den Maade, at der i disse Huse er
opvokset en Ungdom, i hvilken der er Stof til dygtigt Tyende paa
Landet, en Ungdom, der ikke vil løbe fra Landbrugets Arbejde,,
naar der aabnes den Udsigt til, at den i Manddomsalderen kan
komme i selvstændig Besiddelse af Jord. — Husmandsspørgsmaalet
burde være fuldstændig revet løs fra Spørgsmaalet om
Arbejdskraften. At gaa efter dette sidste er at gaa i Mosen. Den Mangel
paa Arbejdskraft, som mulig nu findes enkelte Steder, lader sig
ikke rette ved Statens Hjælp. Mangel paa Arbejdskraft er
desuden noget, som staar i Dag og i Morgen er forbi; om to Aar kan
Konjunkturerne have skabt Arbejdsløshed i Stedet. Skal vi
lovgive om Husmandsbrug efter det?

Her støder vi nu paa Spørgsmaalet: Men skal vi saa ikke
have store Husmandsbrug? Er Brugene til de to Køer nok?
Bliver disse Mennesker da ikke ogsaa afhængige? Store
Husmandsbrug til en Hest og 5—6 Køer er gode, men dem er det ikke
Statens Sag at skaffe. Alene til at tilvejebringe Besætning og
Inventarium og til at drive dem hører der Kapital, og det er ikke
Folk med Kapital, Staten skal tage under Armene. Statens Hjælp
er noget ekstraordinært, og naar den ydes, skal det være til de
mest trængende. De Husmandsbrug, som det bliver Statens Sag
at fremskaffe, bliver altsaa dem, som Landarbejdere uden nogen
synderlig Kapital kan overtage.

Selvstændigheden beror nu væsenligst paa Trækkraften.
Indtil for kort Tid siden regnede man til Trækkraft kun Heste og
Stude; nu regner man ogsaa Køerne med. Det har nemlig vist
sig, at Køerne lader sig spænde baade for Plov, Harve og Vogn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0684.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free