Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilh. Lassen: Landbokommissionens Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685 Landbokonimissionens Betænkning.
hverken det hele eller nogen Del deraf, saaledes som enhver anden
Ejer maa gøre ved sit. De maa ikke bebygge deres Jord med
Huse, der udlejes til andre; Ejeren skal selv bebo Huset. Han
maa ikke købe anden Jord og lægge til uden Landbrugsministerens
Samtykke; han maa ikke sælge en Strimmel Jord uden
Landbrugsministerens Samtykke, selv om han tilbyder Panthaverne hele
Salgssummen til Afdrag; han maa ikke mageskifte uden at have
spurgt baade Kreditforening og Landbrugsminister, selv om det
vil gavne Lodden nok saa meget. Han kaldes Ejer, men en stor
Del af Ejerrettighederne ligger hos Kreditforeningen og Staten.
Han er i det væsentlige kun en Bruger, der faar Lov til at pynte
sig med Navn af Ejer.
Jeg har den Indvending mod denne Organisation, at den er
for indviklet, for lidet letforstaaelig og for lidet stemmende med
vore almindelige Rets-Kategorier. Hvis en almindelig Husmand
faar Forslaget i Haanden og efter det vil se, hvordan han vilde
komme til at sidde i det med Prioriteterne i saadant et Hus, og
hvilke Rettigheder han havde, saa vilde han opgive Ævred og faa
et Indtryk af, at det skulde der en Prokurator til at granske ud.
Og jeg tror, man en Gang skulde lære at sky det indviklede og
det uklare i Lovgivningen. Det er en Gift at putte ind i Lovene,
som efterhaanden lægger dem øde; den forgiyer dem med
Fortolkninger, Cirkulærer, Ministerskrivelser og alt det spidsfindige
Vaas, der er det kunstiges Følgesvend, og som vi mere og mere
forelsker os i. — Jeg har for l1/* Aar siden i en Pjece foreslaaet,
at Husmandslodderne gaves i offenligt Fæste. Sta’t og Kommune
skulde være Ejere, Husmændene en Slags Arvefæstere uden Ret
til at sælge og pantsætte, dog saaledes at der var aabnet dem
Adgang til at købe Stedet for, hvad det stod det offenlige i. Det
vilde i det hele give de samme Rettigheder med Hensyn til Hus
og Jord som Kommissionsforslaget. Det vilde gøre det naturligt
at lade Landarbejderne faa Husene uden anden Udbetaling end en
ringe Indfæst ning. Og det vilde endelig give et klart Retsforhold.
Hvad Arvefæste er, ved Folk, baade Husmanden selv, hans
Kreditorer og hvem han i øvrigt kommer til at staa i Retsforhold til.
— Naar dette Besiddelsesforhold ikke har kunnet vinde
Tilslutning1), skyldes det Navnet: Fæste. Det Ord har i Tidens Løb
l) Den sjællandske Landarbejderorganisation har dog i et Andragende til
Landbokommissionen foreslaaet, at Husene gaves i Fæste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
