Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
695 Stakkels Djævel!
Da Kældersvenden havde bragt dem en Flaske Vin, og de
havde smagt paa den, begyndte den foregivne Baron Deuvel at
takke sin ædle Ven for hans Godhed. — „Det er smukt af Dem,"
sagde han, „det er meget smukt af Dem."
„Naa frisk Mod," sagde den anden. „Jeg troede dog, der
var mere Humør i Dem. Der er jo ingen Mening i saadan at
knække over."
„Ja det kan De nok sige," sagde Baronen, „men De aner
ikke, hvor skrækkeligt jeg har haft det. Da jeg gik ned ad Gaden
idag, og alle vendte mig Ryggen og hviskede og lo eller stirrede
mig ondt lige ind i Ansigtet og fnisede — ja jeg siger Dem, det
var et Helvede, et fuldkomment Helvede. Jeg gik der uden en
Øre i Lommen, og vil De se min Hat (han tog den af) min stakkels
Hat, som Politibetjenten knuste. Fanden anam — Gud tilgive
ham! Nej, det er alt sammen forbi. Min Kæreste har slaaet op
med mig. Det var nok ikke for min smukke Næses Skyld, hun
tog mig. Nej nej nej! Jeg har ogsaa opført mig frygtelig galt.
Folk var allerede rasende paa mig, fordi jeg brugte en saa ugudelig
Mund. De lo nok, af hvad jeg sagde; men indvendig var de rasende."
„Ja de maa jo forstaa," sagde den anden „at naar man er
mellem Mennesker, saa maa man opføre sig — hm, menneskeligt,
i alt Fald paa offentlige Steder. Det burde De have lært straks."
„Ja vist ja, nu forstaar jeg det," svarede den ulykkelige og
tømte sit Glas til Bunden. „Det er alt sammen min egen Skyld!"
Han tømte atter et Glas, og dermed tog hans Rørelse Overhaand,
Taarerne strømmede ud af hans Øjne. „Aa jeg er saa ensom,"
sagde han. „Vil De være min Ven? De ved ikke, hvor jeg
trænger til et Menneske, der kan holde lidt af mig."
Den agtede Mand blev noget forlegen, han syntes dette var
lidt for meget af det gode. „Jaja," sagde han, „prøv blot at
blive lidt rolig."
„Jamen De ved ikke," sagde den arme Deuvel, „hvor jeg
synes, De er god og ædel, og hvor jeg beundrer Dem. Aldrig har
jeg drømt om, at der var et saadant Menneske. — Kan De lide
mig? Svar "mig! Aa sig, at De kan lide mig! Jeg føler selv nu,
at jeg har et menneskeligt blødt og ejegodt Hjerte, saa jeg tror,
jeg kan være Deres Venskab værdig."
„Javist, javist! Vær bare lidt rolig. Prøv paa at blive
lidt fornuftig. Man skal ikke opgive Ævred. Min Fader, kan jeg
fortælle Dem, var omtrent af Deres Slags — det gik ham rigtignok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
