Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696
Stakkels Djævel!
ikke godt i Verden. Naa Fred med hans Støv! Men jeg har jo
da noget af Blodet, og jeg er dog nu en almindelig anset og
afholdt Mand, tør jeg sige. Min Broder er en Galning — nu ja, men
man siger om ham, at han har Talent — ja man begynder
endogsaa at kalde ham et Geni! — Jeg kunde nævne Dem endnu
mere slaaende Eksempler. Min Fader havde en kødelig Fætter.
Han døde som Erkebisp og Storridder af det hvide Kors. Hvad
vil De mere? Hans stakkels Broder var ikke saa flittig og
stræbsom; men Folk havde saa ondt af ham, fordi han var grim, det
Skind, og haltede saa slemt paa det ene Ben — ja han haltede
adskilligt! — Folk havde saa ondt af ham, at han aad og drak
sit hele Liv paa andres Bekostning."
Deuvels Øjne lyste af Henrykkelse. „Tak," raabte han.
„De opmuntrer mig, og jeg sværger Dem: Jeg har intet andet
Ønske end at blive et godt Menneske!"
„Vær bare lidt rolig kære — lidt rolig! Man skal ikke
tale saa højt paa offentlige Steder!"
„Jeg skal være rolig—jeg vil gøre alt, hvad De forlanger af
mig, blot De vil holde en Smule af mig. De ved ikke, hvor jeg
trænger til lidt Hjertevarme. — Maa jeg bede Dem om en Ting?
Aa sig ikke nej! Drik Dus med mig. Hvad? De gør mig saa stor
en Glæde." Og Deuvel løftede Armen som for at drikke Dus.
„Hm!" sagde den anden. „Vi kender jo hinanden saa lidt.
Lad det være til en anden Gang — for nu maa jeg gaa." — Han
rejste sig, kaldte paa Opvarteren og betalte for Vinen. — „Naa
frisk Mod," sagde han til Deuvel og slog ham paa Skulderen for
dog at efterlade et godt Indtryk. — Dermed skyndte han sig bort.
Jeg lagde Mærke til, at han haltede en Smule paa venstre Ben,
da han gik op ad Trappen, men kun ganske lidt. — Selv gik jeg
ogsaa hurtigst mulig. Jeg var bange for, at den sentimentale Fyr
skulde trænge sig ind paa mig med sit Venskab. Han begyndte
allerede at tilkaste mig ømme Blikke og:
Nichts abgeschmackter weiss ich in der Welt als einen
Teufel, der verzweifelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
