Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69S
100 Stakkels Djævel!
i mit Ansigt. De finder ikke, at det stemmer overens med
Skønhedens Fordringer, som det hedder. Desuden husker de nogle
gamle Dumheder, jeg har gjort. Kokkepigerne lukker Døren i for
min Næse, Fruen i Huset ser paa mig med Mishag. Ja selv
Mændene lader sig lede af den Slags ydre Ting uden at se paa
det dybere, det Indre. — Engang var dette anderledes, da jeg var
rig og mægtig — de unge Kvinder flokkedes om mig, man strøede
skønne Blomster paa min Vej. Ak ja, og nu! Jeg er dog af god
Familie, kun kommen en Smule paa Knæerne, men hvad nytter
det, spørger jeg Dem, naar jeg ikke kan finde en Plads?"
Jeg vidste intet at sige.
„Jeg forsikrer Dem," fortsatte han, „jeg har bedet til den
gode Gud — jeg har tigget ham paa mine Knæ. — Alt til ingen
Nytte! Forgæves har jeg nedværdiget mig."
„Nedværdiget?" spurgte jeg.
„Jeg skal forklare Dem det," sagde han og saa
hemmelighedsfuldt paa mig; Vanvidet lyste ud af hans Øjne. „Forleden
dukkede det hele op i min Erindring. Jeg er kommen andetsteds fra,
fra et helt andet Sted." Og paa engang drog der sig et Smil over
hans Ansigt, et hæsligt Smil, der gik fra det ene Øre til det andet,
men straks forsvandt. — „De ved maaske nok," fortsatte han og
nærmede sit Ansigt til mit, saaledes at jeg maatte rykke til Siden,
„De ved maaske nok, at naar ingenting hjælper et Menneske i
hans Vaande, saa henvender han sig til sidst med Bøn til den
Onde. Det gjorde jeg, da ikke noget andet hjalp; men ved De,
hvad jeg fik til Svar. — „Hahahahaha!" fik jeg til Svar. „Kan
du ikke huske lille Ven, at alt, hvad der sker paa Jorden, det er
til Spas for os heroppe" — fik jeg til Svar. Og saa skoggerlo
det med ti tusinde Stemmer. — Det var det Svar jeg fik. Og da
huskede jeg det hele. Jeg kommer fra et andet Sted min Herre.
Det har blot en Stund været ude af min Erindring."
„Man har ment," indskød jeg, „at Deres Baroni ligger paa
Maanen."
„Rigtigt," svarede han, „det ligger paa Maanen. Jeg er
født til Herlighed og Glæde i et meget berømt Land, som
Menneskene kalder Helvede. Det er paa Maanen." Han saa drømmende
op mod den lille blege Skive, der stod højt over vore Hoveder
inde i Himlen. „O, skønne Liv," sagde han. „Der lever man i
Sus og Dus, saa lang Dagen er. Der er Skrig og Skraal og Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
