Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Helge Rode: Stakkels Djævel!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
699 Stakkels Djævel!
og Spil og Latter. Ak ja, det var gode Dage! — Men helst af
alt laa vi paa Maven og saa ned paa Jorden og grinede af de
smaa Mennesker, der vrimlede omkring. Det var et Spektakel, kan
De tro, min Herre. Den gamle Fatter ligger i Midten og
vrider sig af Latter og vender sig om paa Ryggen og holder sig
paa Maven og hitter paa ny Ting til at narre Menneskene med.
Mest Glæde har vi nu haft af Pengene og Ordene — de store
Ord, alt det, der render omkring mellem Folkene og leger
Kispus-med dem, og som de styrter efter, saa de vælter over hinanden, og
som de slaas om, saa Sveden og Blodet sprøjter. — „En Million —
Religion — Evolution — Hr. Baron og Fanden og hans Oldemoder!"
Der har De det hele. De kan ikke tænke Dem, hvordan det tager
sig ud deroppe fra: Højtideligheden og Forvirringen. „Vi er gode
Mennesker," raaber de, naar de ikke æder og drikker sig ihjel. „Vi
er gode Mennesker, vi tænker ikke paa os selv, vi har Hjertelag."
Jovist, de slaar sig for Brystet og puster sig op, hvad Fanden
de saa gør. Og saa tager de sig nær alt muligt af det
latterligste — om en Hat gaar i Revner. Skønt det hele kun varer
i to Minutter og ender i ingenting. Ak ja, det var mageløst! Oin
Menneskene græd eller lo eller var begejstrede eller sloges, —
lige komiske saa de ud. — Men nu ser jeg jo, at min Opfatning
har været ensidig, for ikke at sige fuldstændig misforstaaende.
Akjajaja — Herre Jemeni! Jeg er selv et Menneske nu, og da
faar man et andet Syn paa Tingene, det indrømmer jeg — jeg
indrømmer det ganske! — Men der var virkelig saa mange Ting
–jeg kunde blive ved i det uendelige at fortælle om vores
Spas. O, du skønne Tid! — Men saa var det jo en Dag, at jeg
sagde til den gamle Fatter: „Lad mig faa Lov til at tage ned til
Jorden — saa skal der blive Halløj for Alvor!" „Vel," sagde han,
„nogle af dine Brødre har gjort det før du og gjort det ganske
godt. Rejs med Fanden min Søn! Her har du en Klat Penge." —
Saa hoppede jeg ned i et Spring, saa glad og munter en Sjæl,
som nogensinde har betraadt Støvet. Men det skulde jeg ikke
gjort. Nej det skulde jeg ikke gjort! For om et Menneske kommer
mellem Djævle eller en Djævel mellem Mennesker, det er eins Bier I
Jeg forsikrer Dem min Herre: Det er eins Bier!" Han sad lidt
tavs, vendte sig saa imod mig og sagde: „Hvis jeg bare havde
lidt Driftskapital, saa kunde jeg maaske endnu blive et godt
Menneske." Og derpaa med et glubsk Glimt i Øjnene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
