Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
Erindrings- Forvanskni nger.
Selvfølgelig uden at Hr. Skram var sig det bevidst. Man skal i
det hele taget ikke alt for ofte tro, at egenlige Skribenter beretter noget
modsat af, hvad de i Nedskrivnings - Øjeblikket tror (eller i det
mindste tror halvt) er sandt. Dersom deres Beretning alligevel
fjerner sig langt fra den sande Sandhed, bør man ikke just skæve
mistroisk til deres Ærlighed, men nok til forskellige andre Ting
hos dem og ganske særligt til deres Erindring.
I Tilfældet her synes Erindrings-Forvanskningens Retning at
være bestemt af et Hang hos Skribenten mod det smaat afdæmpede
og det indeklemt pikante. Hos en anden Skribent vilde Erindringen
have dannet ganske anderledes udseende Billeder af de selvsamme
overleverede Virkeligheds-Indtryk. I Stedet f. Eks. for at
formindske Antallet af Skarpretterens Rejsefæller vilde den maaske
have overdrevet det og endt med at skabe et plumpt Orgie i de
gammelhollandske Maleres Stil. Det Forløb, som
Erindrings-Forvanskningen tager hos en Forfatter (i hans forskellige Aldere),
kendetegner vistnok uimodsigeligst hans Forfatter-Individualitet. Saa
længe man ikke kan komme det paa Sporet, synes den meste
Forfatter-Psykologi at maatte blive Gisning og Digt.–Et
morsomt Spørgsmaal er, om Kunstnerne til deres Produktion
overhovedet kan eller bør bruge andet end netop forvanskede
Erindringer. En fortræffelig Franskmand har for sit Vedkommende
svaret Nej. „Først naar en Erindring er blevet afbleget og
omdannet og er blevet halvt virkelig, men halvt opdigtet, først da
er den anvendelig". Man forstaar, at saa er den blevet mere
effektfuld og desuden i langt inderligere Forstand Kunstnerens
Skabning og Ejendom. Men Franskmanden har en anden Grund:
„De friske, paalidelige Erindringsbilleder egner sig slet ikke til at
gengives, thi", siger han, „de har aldrig la certitude, admissible
pour tous, d’un document". Strengt personlig Sandhed i et
Kunstværk skulde altsaa paa andre gøre Indtryk af Usandhed? Dersom
dette er rigtigt, stikker der jo en mærkeligt dyb Menneskekundskab
i et gammelt Mundheld, vi har: „Hvem der ikke vil tro Løgn,
skulde Fanden fortælle noget".
Lad imidlertid Erindrings-Forvanskningen være saa
frugtbringende eller nødvendig, som den være vil, indenfor Digtningen: i
Historieskrivningen vil man da nødigt se den spille en Rolle.
Desværre er vel godt Halvdelen af, hvad vi tror at vide om Personer og
Begivenheder, bygget paa „Erindringer", som Folk har nedskrevet
længe efter Oplevelses-Øjeblikket. Vi kan altsaa være sikre paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
