Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705 Erindrings- Forvanskni nger.
alle disse Erindringer er noget, maaske meget forvanskede, vi ved
blot ikke, i hvad eller i hvad Omfang. Og selv de Beretninger,
der er afgivne umiddelbart efter en Oplevelse eller dog saa kort
efter, at Indtrykkene maa antages endnu at være friske, er de til
at stole paa? Man husker Goldschmidts Bemærkning om, at „det
sete afhænger af Øjnene, der se". Skønt Sætningen er ganske
udansk i sin Form og har et tvungent „oversat" Udseende, er
den fremfor nogen Ytring fra den sidste Menneskealder blevet et
bevinget Ord her hjemme. Den maa have forløst Tiden for en
af dens stærkeste Anelser. Og hver Gang man faar Lejlighed til
at sammenholde manges Indtryk af en og samme Tildragelse, vil
man ogsaa komme til at indrømme dens Rigtighed — stundom i
en næsten alt for overraskende Udstrækning.
II.
Med Juslitsministeriets Forhørs-Ordre fulgte et Avis-Referat,
nedskrevet selve Henrettelsesdagen. Lad os kalde dette Referats
Forfatter „Anklage-Referenten". Han paatvang sine Læsere to
Opfattelser. For det første: at naar Henrettelsen gik, som den gik,
kom det af, at Skarpretteren Dagen forud havde været drukken.
Og for det andet: at under hin Rus Dagen forud havde
Skarpretteren vakt offenlig Forargelse, dels paa Jærnbaneturen
Orehoved-Nakskov, dels paa et Nakskov-Hotel, dels endelig om Aftenen paa
Nakskov Banegaard (hvor en Del af Skarpretter-Selskabet var mødt for
at tage mod en Bekendt). Afhørt som Vidne fastholdt
Anklage-Referenten under Eds Tilbud sin Beretning i alle dens Enkeltheder.
Trængte man til Bekræftelse, vilde man kunne faa den („i langt
heftigere Ord") bl. a. hos Jærnbanepersonalet og paa Hotellet.
Navngive kunde han dog kun ét Vidne: Aften-Optrinet paa
Banegaarden „overværedes af mig og I.", d. v. s. en 22aarig Amatør,
der hørte til Bladreferenternes Rejseselskab.
Dette aftenlige Banegaards- Optrin skulde have bestaaet i
følgende. Skarpretteren skulde have „pint" en stakkels Omnibus-Hest,
der stod, og skulde have ført uigengiveligt gemen Tale. Derpaa, da
Toget kom, skulde han og hans Selskab have hilst deres Bekendt med
„øllede Hurraer. Skarpretteren svingede med Hatten og brølte af
sine Lungers fulde Kraft". — Man forhørte det navngivne Vidne,
Hr. I., og hvad forklarede saa han? At „han tror at have hørt
sige (i alt Fald har han læst det), at der var en Scene med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
