- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
706

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

706

Erindrings- Forvanskni nger.

Omnibus-Hesten; men han har ikke selv set noget hertil eller ved
noget nærmere derom". Han var ganske rigtigt paa Banegaarden
sammen med Anklage-Referenten. Men „uanstændige Ord (fra
Skarpretteren og hans Selskab) hørte han ikke". Ved Togets
Ankomst hørte han noget, der „nok kunde lyde som høje
Velkomsteller Glædesraab, men det lød just ikke som Hurraraab*. For det
sidste Punkts Vedkommende bekræftedes hans Udsagn af
Stations-og Tog-Personalet. Ingen havde hørt Hurraraab eller overhovedet
upassende og ualmindelig Højrøstethed. Men i øvrigt er denne
22aarige Amatørs Vidneforklaring yderst mærkelig. Han
sammenfiltrer i et Vilderede Ting, der er skete til forskellige Tider; han
omtaler, som forargelig, en Begivenhed, der bevisligt ikke er foregaaet;
han vil have set en Person to Gange, skønt Personen bevisligt
begge Gange ikke var og ikke kunde have været til Stede. Og det
under et Forhør, der er afholdt blot 1 Maaned efter Henrettelsen.
Saa tidligt var Erindrings-Forvanskningen kommet godt i Gang hos
ham! — Det vilde være interessant at erfare gennem andre Forhør,
om ikke gennemsnitligt unge Menneskers Hukommelse hurtigt bliver
upaalidelig. Man plejer at mene, at ældre Folk har ikke saa talrige
og stærke Indtryk, af hvad de oplever. Men viskes til Gengæld
ikke Ungdommens Erindringsbilleder nok saa rask ud eller
sammenblandes og omdannes?

I det hele taget — hvorfor lader man ligge unyttet hen
det enestaaende store, psykologiske Materiale, som beror i
Kriminalretternes Arkiver, i Forhørsprotokollerne? Verden over sidder
Folk og laver Psykologi paa Digterværker, Memoirer, Brevsamlinger,
Bysladder. Det svigefuldeste Stof at arbejde med! Hvor ædrueligt
og omsigtsfuldt man end søger at benytte det, maa dog enhver,
hvis han er ærlig, stirre tvivlraadig paa sit Resultat: „er det nu
ikke rent galt. hvad du der har bygget op?" Falder oven i Købet
dette Stof i Hænderne paa Skribenter uden hin syvende Sans,
hin særlige Intelligens, som man med et alt for brovtende Ord
kalder „Menneskekendskab", saa kommer jo formelige Æventyrromaner
ud deraf. Og desuden beretter da endelig disse Digterværker og
Memoirer hyppigst om Undtagelserne i Folket og næsten tiere om dets
unormale end om dets normale Medlemmer. Derimod møder man i
Forhørsprotokollerne med deres utallige Vidneudsagn baade
Undtagelses- og Gennemsnitsvæsener, af alle Samfundsklasser, alle
Stillinger, alle Aldre, begge Køn. Man lærer at kende en hel Del af disse
mange Menneskers Evner eller Egenskaber: hvorledes de iagttager,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free