Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713 Erindrings- Forvanskni nger.
forhøre sig om Kisten. Herredsfogden ønskede at skaane den
■dødsdømte for Synet af den, og han havde derfor befalet, at den
skulde stilles et Stykke bort. Men der meldte sig ingen af de 7
Mænd, som var mødt med den, og de var foreløbig ikke til at
opdage i Stimlen.
Man ser vist allerede nu, hvor Ansvaret forflygtiges. Alt
har Skyld, ingen har Skyld. Herredsfogden kunde ikke være til
Stede, det var hans Pligt at følge med den dødsdømte. Han kunde
maaske have sendt sin Fuldmægtig, i Stedet for at tage ham med
som det ene af Foged-Rettens lovbefalede Vidner. Men hvem kunde
forudse det Sammentræf af Omstændigheder, der denne Gang
forhindrede Betjenten (og Sognefogderne) i at faa sluttet Kres tidligt?
— Og hvad havde saa til syvende og sidst den sene Afspærring
at betyde? For det langt overvejende Flertal af Tilskuerne sikkert
ingen Verdens Ting. Meningen med en fuldt offenlig Henrettelse
«r jo især, at et uhyggeligt, skræmmende Billede skal graves
uudsletteligt ind i Tilskuernes Sind. Den lange Ventetid, før den
-dødsdømte kommer, vil hos Folk, som Folk er flest, vanskeligt
kunne bidrage til at skærpe det Indtryk, de skal modtage: den
maa blot nødigt bidrage til at svække det. Nu er det aldeles
ubestridt, at der var den strengeste Ro og Alvor over Forsamlingen
under hele Eksekutionen. Ja fra Ventetiden forinden anføres der
end ikke blot et eneste Eksempel paa Udslag af ... lad os sige:
upassende eller skadelig Stemning. Referenterne fraregnet synes
•de tilstedeværende slet ikke at have lagt Vægt paa, at der ingen
Orden var. Et af de bedste Vidner i saa Henseende er en
Forpagter; thi han havde i Sinde at forlade, og han forlod ogsaa
Retterstedet, saasnart Præsten havde talt, saa hans Stemning
paavirkedes ikke af, hvad der siden hændte. Forpagteren
erklærede under Forhøret: „Der havde været nogen Tilbøjelighed
hos Folk til at trænge sig frem for at se Blokken og Øksen m. v.,
men saa snart Delinkventen (den dødsdømte) kom, havde de
beredvilligt trukket sig tilbage". Et andet Vidne, en Købmand, mener,
at „det maa anses for et Uheld for Skarpretteren, at han kom
til at hugge fejl", men ellers „gik alt saa ordenligt og smukt for
sig, som man kunde forlange". En Gartner gør Købmandens
Udtalelser til sine. Mon ikke disse sindigt ligegyldige eller endog
anerkendende Ord udtrykker rigtigst Hovedmassen af de forsamledes
Opfattelse ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
