Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717 Erindrings- Forvanskni nger.
absolut være gaaet gennem Halshvirvlerne og have skilt Rygmarven
fra den lille Hjerne, hvorved al Følelse var blevet afbrudt. Kroppens
Bevægelse havde været en Følge af Muskel-Kontraktion og
Nervevirksomhed, som altid vedvarede noget. Den dødsdømte havde
(efter 1ste Hug) sikkert nok kun skreget „i Tilskueres ophidsede
Fantasi, da hverken jeg, Vogteren eller Præsten har hørt det
mindste dertil". — Efter et Vidnes Udsagn stod under Henrettelsen
Præsten paa den dødsdømtes højre Side. men nogle Skridt tilbage,
Herredsfogden lidt længere bagud, Distriktslægen noget fra dennes
venstre Side, med Ansigtet vendt mod Blokken.
1 øvrigt var alle de afhørte Vidner enige om at afvise
Anklage-Referentens Beretning om den dødsdømtes Skrig eller
Støn umiddelbart efter 1ste Hug. Rakkeren (og Fangevogteren)
vilde som sagt have hørt det almindelige „Suk", Resten havde
intet hørt eller paastod afgjort, at „Delinkventen udstødte ikke
nogen Lyd". Og fra det næste Nu i alt Fald siger jo ikke en
eneste andet, end at han var dødsstille. — Lidt uenigere var man
om Legemets Bevægelser. Anklage-Referenten vilde straks efter 1ste
Hug have set „en Trækning, og Hovedet, der sank noget ned,
gjorde som en Drejning hen imod Skarpretteren". Hr. Skram „turde
med Bestemthed sige, at Delinkventen ikke umiddelbart efter 1ste
Hug gjorde nogen Bevægelse, men efter det 2det Hug gjorde Kroppen
en Drejning, saa at den venstre Skulder ståk stærkt i Vejret".
Et tredje Vidne endelig havde nok set venstre Skulder faa en
krampagtig Bevægelse „efter 2det Hug; men Hovedet drejedes ikke,
hvilket ogsaa vilde have været umuligt". De andre Vidner havde
slet ikke set hverken Legemet eller Hovedet bevæge sig. „Men",
tilføjede en, „Anders Sj. havde nogle Dage i Forvejen fortalt, at
han havde følt sig henrettet flere Gange og set Øksen falde, saa
at han maaske har villet se sit Syn gaa i Opfyldelse og derfor
har drejet Hovedet om". Denne ejendommelige Ytring aabner et
langt Indblik til Vidnets Tænkemaade. Men muligt den tillige
giver en lille Forklaring om, hvorledes Legenden om Hovedets
Drejning er opstaaet1).
*) En anden ejendommelig Ytring skyldes den Arbejdsmand, der havde
holdt Vagt over den dødsdømte i Fængslet. Han indledede sin Forklaring
for Retten med, „at han havde ikke saa lidt tilovers for Anders (Sjæll.),
d a han ved at holde Vagt havde tjent godt. og Anders altid havde været
høflig imod ham".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
