- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
718

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

718 Erindrings- Forvanskni nger.

I øvrigt var Vidnerne optagne af at meddele, hvordan og
hvor navnlig det 1ste Hug var faldet. Et Par sagde, at det 1ste
Hug var blevet ført „noget skraat indefter", en enkelt vilde „have
set tydeligt (!)", at Øksens Sideflade havde ramt den indvendige
Side af Skulderbøjlen. (Den dødsdømtes Hals omsluttedes af to
Bøjler, hvoraf den ene griber om Halsen lige ovenfor Skuldrene,
den anden —Halsbøjlen — slutter om Nakken, o: lige under
Baghovedet). Fire Vidner paastod, at ved 1ste Hug sprang en af
Bøjlerne op. Men medens de 3 sagde, at det var Skulderbøjlen,
erklærede Fangevogteren bestemt, at det var Halsbøjlen. Og et
femte Vidne var vis paa, at ingen af Bøjlerne sprang op, han
havde set dem begge slutte hele Tiden. — Der var ret god Enighed
om, at det 1ste Hug havde ramt temmelig langt nede paa Halsen.
Men Vidnerne skilte sig saa igen stærkt fra hverandre i Angivelsen
af, hvor langt nede det var. Et Par forsikrede, at den højre
Skulder var bleven ramt ved 1ste Hug, den ene vilde endda have
set noget af Skjortelinningen følge med Hugget ned i Saaret dér.
Omvendt betragtedes dette af andre som „umuligt", de fleste hævdede,
at det var venst re Skulder, der var bleven saaret. En vilde have
set et Ben kløvet i venstre Skulder. Men saa møder man igen i
Hr. Skrams Vidneforklaring det bestemte Udsagn, at han endnu
efter 2det Hug „saa den venstre Skulder meget tydeligt, den var
bedækket med Skjorten, og han saa intet Saar eller Blod paa
den"! Hvad skal man saa tro?

Det hele stod jo kun kort paa. Nogle Vidner vilde rigtignok
have følt Mellemtiden mellem 1ste og 2det Hug som den længste.
Til Gengæld forsikrede imidlertid andre, at 2det Hug faldt saa
hurtigt efter 1ste, ,at det kunde anses for samtidigt dermed", og
at „alle 3 Hug førtes meget hurtigt efter hinanden". Ærligt
forklarede et Vidne, at „det gik saa hurtigt altsammen, saa han
ikke kan sige, hvordan det gik til". Hvor Begivenheder (og navnlig
nervøst hidsende Begivenheder) følger hastigt efter hinanden, plejer
alskens Erindrings-Illusioner at gro op saa frodigt, som Svampe
efter Skylregn. Nogle af Vidnerne har vel nok haft et enkelt eller
et Par klart adskilte Sanse-Indtryk under Eksekutionen. Men man
har ikke den ringeste Sikkerhed for, at ikke deres Erindring
bagefter har forlagt til et Øjeblik det Sanse-Indtryk, som de i
Virkeligheden modtog i et andet Øjeblik. Og for Broderparten af Vidnerne,
med deres kun lidet skolede Iagttagelsesevne, er rimeligvis
Sanseindtrykkene løbet sammen til en Taage. Efter Eksekutionen har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free