Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Erindrings-Forvanskninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720
Erindrings- Forvanskni nger.
mellem de to Bøjler som sagt kun 372"; men foroven kan den
spredes til omtr. 9". Den vældige Fald-Økses Blad har samme
Længde som Blokken og danner en Bue paa 3/i". Ved Huggene
Nr. 1 og 2 havde dens Pynt ikke berørt Blokken, Øksen havde altsaa
rakt længere ind, end Mærkerne viser, sandsynligvis eller aldeles
sikkert over Midten af Blokken. Nr. 1—3 er, efter Skarpretterens
Opgivelse, i Rækkefølge Mærkerne af Huggene fra Sølvbjærghøj.
Mærket af Iste Hug, midt i Blokkens Bredde, var 77»" langt,
begyndte 1" fra venstre Kant, endte 1" fra Midten. Mærket af
2det Hug sad 1/i" fra det foregaaende, havde omtr. samme Længde,
strakte sig til Midten af Blokken. Begge Mærker var kun en
ubetydelig Ridse. Derimod var det 16" lange Mærke Nr. 3 en
dyb Revne. Det begyndte 1" fra Blokkens Bagkant. (Et paa
Ridset ikke numereret, 14" langt Mærke, der begynder 1/»" fra
Bagkanten og helt ude i Blokkens venstre Side, angaves at være
fra en tidligere Eksekution. Ogsaa dette Hug har, efter Mærkets
Længde, maattet skille et Hoved fuldstændigt fra Kroppen).
Forhørene sluttedes og Forhørsudskriften indsendtes til
Sjællands Stiftamt d. 1ste Febr. 1883. Det var let at se, at
For-hørsdommeren ikke antog, at der under de givne
Omstændigheder kunde eller burde gøres Straf-Ansvar gældende (f. Eks. til
Embedsfortabelse) mod Skarpretteren. Stiftamtet beholdt
Forhørsudskriften i tolv Dage og sendte den saa, uden Indstilling om Sags
Anlæg, til Justitsministeriet. Og dette bifaldt, som man ved,
For-hørsdommerens og Stiftamtets Opfattelse.
•
Vilhelm Møller.
Efterskr. Artiklens Forf er blevet gjort opmærksom paa, at man nok overhovedet aldrig
her i Danmark har anvendt Soldater til at slutte Kres om Rettersteder. Paa Landet, selv lige
udenfor Garnisonsbyer, benyttedes altid Sognefogderne med deres Folk, i København benyttedes
Byens Vegtere. — Det har heller aldrig vieret Brog paa Landet at indrette Skafot eller særligt
Rettersted, og det uagtet der for et balvthundred Aar siden forefaldt et Par Henrettelser
hvert Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
