- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
731

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

731 Shetland og Shetlænderne.

og dyrke et Stykke, som var tilstrækkeligt til at rumme den Sæd,
der medgik til de saakaldte Bogie-caces, Byg- eller Havrekager,
som blev spiste til Aftensmad paa Bogle-day.

Naar Markarbejdet er til Ende i Maj Maaned, paabegyndes
Tørveskæret, som udføres ved Hjælp af en tus(h)ker (oldnord.
torfskeri), en Tørvespade med en saakaldet „Fjeder": et smalt
Blad, som danner en ret Vinkel med Hovedbladet. Ved denne
Konstruktion opnaas, at man kun behøver at gøre ét Stik, hvor
der ellers behøvedes to. De i Udmarken tørrede og opstakkede
Tørv transporteres hjem i caishies o: Kurve, flettede enten af Straa
eller af tørrede Skræppestilke (caishie, udtalt kæssji, = norsk
kjessa, af oldnord. kass(i), Kurv). Til denne Transport benyttes
ofte Heste, men ikke sjælden bærer Folk (navnlig de mindre
bemidlede) selv Tørvene hjem paa deres Ryg, i hvilken Anledning
der i caishi’en er anbragt en til begge Sider fæstet Bærerem
(fettle, oldnord. fetill), som lægges frem foran den bærendes Bryst.
Dette Arbejde udføres meget hyppigt af Kvinderne, da Mændene
paa denne Tid er optagne af Sommerfiskeriet. Ved
Hestetransport benyttes dels caishies, som i maishies („mesjis") eller aabne
Netkurve (oldnord. meiss, Kurv) ophænges en paa hver Side af
Kløvsadelen, de klibber (oldnord. klyfberi), dels udelukkende
maishies. Denne Transport finder gerne Sted i Juli Maaned.

Da de opdyrkede Jordlodder i Reglen ikke er store nok til, at
Indehaverne kan leve af dem alene, er en Shetlænder ikke blot
Landmand, men i endnu højere Grad Fisker. Han nærer i Reglen
langt større Forkærlighed for Fiskerens Idræt end for Landmandens,
og Fiskeriet kan da ogsaa regnes for Befolkningens vigtigste
Erhvervskilde. Modsætningen mellem de to skotske Naboøgruppers
Beboere er bleven udtrykt paa følgende Maade: Shetlænderen er
en Fisker, som har en lille Gaard, medens Orknøboeren er en
Landmand, som har en Baad.

Det shetlandske Dybsøfiskeri (navnlig Langefiskeriet), med et
lokalt Navn de häf-fishing („Havfiskeriet"), dreves tidligere i langt
højere Grad end nu med aabne Baade, de saakaldte sixareens o:
Seksæringer eller seksaarede Baade. Rundt om paa Øerne fandtes
Fiskeristationer, hvor Baadsmandskaber fra forskellige Bygder
samledes for om Sommeren at fiske i Fællesskab for deres laird’er.
Her havde ogsaa Faktorer Ophold, som førte Opsyn med Fiskens
Tilberedning, dens Saltning og Tørring, indtil den var rede til at
gaa til Markedet. En saadan Station, hvor der kunde være indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free