Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: En Ven af Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ven af Kunsten.
751
Der var ikke andet for mig at gøre end at blive ved at
gaa; Manden maatte allerede have set mig paa Vejen, og det vilde
have stridt mod den tarveligste Høflighed at være vendt om.
Til min store Overraskelse hilste han forekommende og med
næsten et venligt Smil paa mig:
„Naa, De har ogsaa maattet ty herned!" Der laa et Skær
af baade Skadefryd og Sympati over hans Ansigt.
„Ja, her er saa rart! ... Smukt ..tilføjede jeg og slog
med Haanden ud imod Fossevandet.
I det samme bemærkede jeg en hastig Omskiften i hans
Ansigtsudtryk, og han sagde tør og ærgerlig: „Naa, De gaar
maaske bare Tur?"
„Ja, selvfølgelig. Jeg gaar Tur. Gør De maaske ikke?"
„Nej; nej, det ved Gud jeg ikke gør. Jeg skal aldeles ikke
gaa Tur paa denne Tid. Tværtimod; det er ganske mod min Kur
at gaa Tur nu. Jeg skulde netop i disse Timer enten sidde paa
mit Værelse for aabne Vinduer eller ogsaa blot paa en af Bænkene
i Skygge højt oppe i Skoven lige ved Grænsen til Plænerne foran
Kurhuset."
„Jamen undskyld, Hr. Kontorchef, hvorfor gør De det saa
egentlig ikke?"
„Hvorfor? Herregud, det er dog vel ikke alle Mennesker,
der er begavede med uimodtagelige Trommehinder og
Hjerneceller."
„Aa, De mener, fordi Frøken Ammundsen synger?"
„Ja, og Maleren akkompagnerer eller Løjtnanten ... eller
Kandidaten, eller jeg ved ikke hvem af alle de musikalske
Forbrydere —" den lille Mand hævede Røsten — „ja, for jeg kalder
dem Forbrydere, Forbrydere imod Næstens Fred og Ro og
ordnede Tankegang. Men De hader maaske ikke Musik? De er maaske
saa lykkelig at være umusikalsk?"
„Jeg forstaar ikke rigtig, Kontorchef; hvis jeg var musikalsk,
saa kunde jeg dog vel egentlig ikke hade Musik."
„Naa, saa det mener De ikke! Det er jo netop
Forbandelsen, naar man, som jeg, er musikalsk og saa hader Musik.
Hvis jeg var umusikalsk, saa kunde jeg jo vænne mig til den
Tummel ligesom til Vognrummel paa Gaderne. Tror De saa, jeg
løb her en halv, Mil væk, stik imod min Kur? Jeg blev roligt
siddende og lod dem larme, rent dynamisk set er Spektaklet da
til at udholde; det vilde løbe uden om mine Tanker og i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
