Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: En Ven af Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752
En Ven af Kunsten. 752
højeste give dem nogle Stød til Idéforbindelser. Naar Frøkenen
satte i med et af sine mest skærende Hvin, kunde jeg jo paa en
ingenlunde generende Maade blive mindet om Klampenborgtogenes
Afgang hjemme og om Sommerfærdsel og livlig Trafik."
Jeg smilede, medens jeg arrangerede mig lidt paa Bænken
ved Siden af Kontorchefen: „Jeg begriber Dem meget vel. Den
Musik, vi hører heroppe, er af en sørgelig dilettantisk Natur ..."
Min Sidemand afbrød mig energisk: „Det vilde jo da for
Pokker kun blive meget værre for mig, hvis den var kunstnerisk;
jeg har jo sagt Dem, at jeg er musikalsk og hader Musik. Jeg
skal sige Dem, jeg hader overhovedet al Kunst og som Følge deraf
naturligvis saa meget mere, i jo højere Grad den, imod min Vilje,
fængsler mig og optager mig eller rettere distraherer, spreder,
for-fjoller mig, hvilket af Udtrykkene De maatte foretrække. Vil De
give mig lidt Ild paa en Cigar?"
Jeg betjente med Tændstikker.
Han bakkede lidt paa Cigaren, saa sagde han indædt: „Ser
De, det er ogsaa imod min Kur at ryge Tobak paa denne Tid,
men nu er jeg bleven nervøs og maa give efter for den deraf
følgende, ganske meningsløse, Trang til at irritere Nerverne yderligere,
ogsaa ved at snakke, hvad jeg naturligvis ligeledes burde lade
være med."
„Jamen naar jeg nu diskret trak mig tilbage, Hr.
Kontorchef, og lod Dem ganske ene og i Ro ..."
„Det ved De jo dog som intelligent Menneske, at saa blev
det kun meget værre. Saa havde jeg ikke nogen, jeg kunde rase
ud overfor, da jeg nu engang er kommen i Bevægelse. Nu maa
jeg oven i Købet bede Dem gøre mig den Tjeneste at blive, for
at jeg kan faa løbet Linen ud."
„Jeg stiller mig ganske til Tjeneste for Deres Hygieine."
„Tak! Det er jeg virkelig nødt til at takke Dem for. Og
saa er De jo tilmed en Landsmand, overfor hvem man rolig kan
lette sit Hjerte med Hensyn til disse Nordmænd. Jeg finder, at
de fleste af dem, der er Kunstnere og Kunstvenner heroppe — og
det er jo ikke saa ganske faa — de hører til den allerubehageligste
Nuance af Racen. For naar der nu en Gang skal være Kunst,
naar der skal finde denne Bearbejdelse Sted af dette mig i højeste
Grad antipatiske Sammensurium, som man kalder Stemning, saa
finder jeg mig dog bedre i dem, der gør dette Vanvid til Princip,
saa vil jeg dog, med Sans for det patologisk korrekt udviklede, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
