Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Købke: Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-Indskrifterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Vilh. Thomsens Tydning af Orkhon-lndskriflerne. 761
øde", saa at Kejserinden for at befris for ham sætter én Pris paa
hans Hoved. Metschus Angreb standser vel for dette Aar, men
gentages i de følgende, og lignende Røvertog fører han mod andre
omboende Folkeslag; Tyrkerne plejede pludselig og uventet at
hærge en Provins og derpaa lige saa hastigt at forsvinde, i
Almindelighed før de kinesiske Hære kunde komme til Slag.
Omsider blev Metschu svækket af Alderdom og efter Kinesernes
Udsagn hadet af sine egne paa Grund af Tyranni og Grusomhed.
Flere tyrkiske Horder flygtede og gav sig under Kinas Beskyttelse,
og paa et Togt mod en uigurisk Horde, der havde gjort Opstand,
overvældedes Metschu i en Skov af en Flok af Oprørerne; hans
afhuggede Hoved sendtes til den kinesiske Residensstad (Aar 716).
Herefter er det, begge de Personer optræder, hvis Bedrifter
er Hovedgenstand for de to Indskrifter, nemlig Kültegin (Prins
Kül) og Mekilien, der antog Titlen Pitkia-khohan — tyrkisk
Bilgä-kagan (den vise Khan). Det var de omtalte Brodersønner af den
afdøde Khan, som nu var i kraftig Mandsalder. Den yngre,
Kültegin, samlede sin gamle Horde, dræbte Onkelens Søn, „den lille
Khan", og satte sin ældre Broder paa Tronen. Den ny Overkhan
var efter den kinesiske Beretning mild og menneskevenlig og elskede
Broderen; til denne vilde han gerne have overladt Riget og satte
ham efter hans Vægring i Spidsen for Hæren.
Fra det almindelige Blodbad paa dem, der var knyttede til
Onkelens Hof, undslap en gammel Mand, Tünjoku, hvis Datter
tidligere var bleven gift med Mekilien, den nuværende Khan.
Tünjoku blev snart kaldt tilbage af denne og skal have været
ham en klog og maadeholden Raadgiver. Han bevægede Khanen
til al søge Fred med det mægtige Kina, men fraraadede at befæste
Hovedstaden — vistnok Kara-Balgassun, den senere uiguriske
Residens —, fordi Staden i saa Fald kunde blive Nomadefolket en
cul-de-sac, og ligeledes at rejse Templer for Buddha og Laotse:
disse Repræsentanter for Blidhed og Ydmyghed vilde daarligt passe
for de krigerske Tyrker. En Tid lang saa det broget nok ud for
Khan Mekilien, men efter Svigerfaderens vise Raad angreb han
Fjenderne enkeltvis og samlede saaledes efter nogle Aars Forløb
hele Metschus store Landomraade; han hyldede da den kinesiske
Kejser „som sin Fader", og denne Hyldest blev modtagen.
Der beskrives et Festmaaltid for en kinesisk Gesandt i
Khanens Telt, hvor Mekilien, hans Hustru, Broderen og
Raad-giveren var til Stede. Khanen, der før forgæves havde søgt at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
