Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774
Shetland og Shetlænderne.
hold i Skotland og Shetlands fjerne Beliggenhed kunde de skotske
Jarler, som havde Øerne i Forlening, skalte og valte næsten som
de vilde. Særlig berygtede er Robert Stuart og endnu mere hans
Søn Patrick Stuart blevne (sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede).
Paa Grund af deres nære Slægtskab med det skotske Kongehus
(Jarl Robert var en uægte Søn af Kong Jakob den femte) turde
de tillade sig næsten alt overfor den shetlandske Almue. Skatterne
blev forøgede efter Magthavernes eget Tykke, Maal og Vægt blev
idelig forhøjede1) og Bismerne forfalskede, Odelsgodset blev gradvis
listet ud af Hænderne paa den uoplyste og godtroende shetlandske
Bondestand og over i Hænderne paa skotske Æventyrere, hvoraf
mange svang sig op til at blive store Ejendomsbesiddere, medens
de shetlandske Odelsbønder efterhaanden sank til en fattig og
fortrykt Klasse af smaa Forpagtere. Forarmede af de svære
Skattebyrder dreves de ofte til at sælge deres Jorder for Spotpris til
laird’erne. I en Mængde Tilfælde er der, ifølge Traditionen, fra de
mægtigeres Side blevet anvendt List eller Vold overfor Bønderne
for at fravriste dem deres Ejendomme. Befolkningen, som af
Naturen var godtroende og desuden havde liden eller ingen Oplysning,
var som oftest blind overfor de opstillede Snarer. Et Utal af mere
eller mindre sagnagtige Fortællinger haves endnu den Dag i Dag
om de Kunstgreb, hvorved laird’e rne vandt deres Besiddelser. Et
Par Eksempler kan maaske være tilstrækkelige til at belyse disse
Fortællingers Art.
Ejeren af Øen Havera (paa Vestsiden udfor Scalloway)
modtog en Dag Besøg af laird Bruce. Denne klagede i Samtalens
Løb stærkt over den store Skade, som Mus og Rotter gjorde paa
hans Ejendom, og anmodede indtrængende Haverabonden om lidt
Muldjord fra hans 0, som var meget mineralholdig og af den
Grund fri for Mus og Rotter. Han ønskede at blande lidt af
denne mineralholdige Jord imellem sin egen og forsøge, om ikke
dette kunde hjælpe ham af med nogle af de ubudne Gæster.
Haverabonden anede ingen Uraad og gav Bruce i Vidners
Overværelse, hvad han bad om. Nogen Tid derefter modtager
Havera-manden en Opfordring fra laird’en til at møde hos ham og betale
sin Lejeafgift. Bonden bliver meget forbavset: han er jo Odels-
’) Saaledes er et Lispund nu paa Shetland almindelig 32, paa nogle Steder
34 eller 36 Pund, og en mark = I1/»— l1/» Pund, hvorimod en færøsk
mörk kun er V» Pund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
