Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Jakobsen: Shetland og Shetlænderne. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
785 Shetland og Shetlænderne.
skotsk Ord a cole eller coil. — En lang og tynd Figur kaldes a
sperrek eller spörr og a raft o: Tagsparre, Raft. Tagsparrerne
kaldes med et skotsk Ord de couples. — a trölj (egenlig: en Trold,
oldnord. tröll) betegner nu en uordenlig og slusket Person; en
Trold eller Huldre kaldes med et skotsk Ord a trow.
En Art Overtro, som tidligere var meget almindelig paa
Shetland, men nu er ved at forsvinde, er den, ifølge hvilken
Fiskerne, medens de er paa Søen, ikke tør nævne en Mængde
Væsner og Ting ved deres rette Navne, men maa bruge omskrivende
Benævnelser. Ogsaa fra andre Lande, f. Eks. Norge, berettes om
den samme Skik. Disse shetlandske „Sønavne", som er forskellige
for de forskellige Egne og Øer, er for største Delen i norrøn Dialekt
— nogle af dem genfindes iblandt de i den yngre Edda meddelte
poetiske Navne — og har vel fra først af været en Art religiøse
Ord. Idet Havet, som mentes at staa under særlige Guddommes
Beskyttelse, var et Element, hvorpaa Fiskerne paa en Maade kunde
betegnes som Indtrængere, maatte det blive disse magtpaaliggende
at dyrke Havdæmonerne for at stemme dem gunstigt; en
Undladelse heraf medførte ifølge Overtroen Mislykke ved Fiskefangsten,
om ikke værre Ting. Endnu for et eller to Slægtled tilbage blev
det paa Shetland taget meget strengt med Overholdelsen af den
nævnte Skik.1) At nævne Præsten, Katten, Kniven, Enden paa
Fiskesnøren o. 1. ved det rette Navn var Forseelser, som gerne
medførte en Revselse paa Stedet (f. Eks. i Form af et Ørefigen)
for den unge, ubetænksomme Mand, som paa denne Maade
ødelagde Dagens Fiskefangst. Naar de omskrivende Ord nu til Dags
bruges, er det nærmest skæmtvis.
Der er først og fremmest de egenlige Sønavne, som alle
er af en mere eller mindre poetisk Karakter, oftest figurlige
Betegnelser. Dernæst er der saadanne, den gamle Dialekt tilhørende,
Ord, som er blevne fortrængte fra det daglige Omgangssprog af
skotske (engelske) Ord og derpaa som halvglemte har faaet noget
mystisk over sig i Befolkningens Øjne, hvilket har ført til deres
Optagelse iblandt Sønavnene. Eksempelvis kan fremhæves:
Baaden: de far (oldnord. far, Befordring). — Masten: de steng
eller stong o: Stangen. — For „Sejl" sagdes „Klud".— Fiskelinen:
l) I en lignende Overtro bunder den Skik, ifølge hvilken Jægerne i
Danmark benytter et eget teknisk Sprog under Jagten, og ligeledes Forbudet
mod at nævne Ordet „Vand* ved Brygning (i Jylland siges f. Eks. løw),
Ordet „Pølse" ved Pølselavning o. s. v.
Tilskaeren. 1896. 51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
