Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
En Ubekendt.
ralist, opvokset i Amerikanismens Tidsalder, Idefattigdommens,
Travlhedens og fremfor alt Fotografiapparatets Tid. Han er
opdraget i Materialismens Skole, som fornægter Sjælen, fordi endnu
ingen har set den, som i Vandet kun ser en kemisk Forbindelse
af Ilt og Brint og Livet kun som en stigende og synkende
Iltnings- og Udskillelsesproces. Han er kold, uden unyttige Tanker,
begaar aldrig den Usømmelighed at komme i Ekstase, og hans
Devise er det brillante: Fantasi er Nødhjælp!
Edv. Munch derimod maler Feber og Vision. Han maler
Naturen, som den aabenbarer sig for Sjælen i bestemte
Stemninger. Hans Træer er voksede ud til kæmpestore Spøgelser. De
hvide Birketræer bliver i mørke Nætter for den angstpinte Fantasi
til Kæmpeskikkelser indhyllede i hvide Lagener. Han maler en
Dødsscene, som han har set som Dreng, netop som den lever i
hans Erindring, og denne Erindring maler han med tvingende
Magt. Alt, som har grebet den i Dødsatmosfæren ophidsede
Barnesjæl, faar Udtryk i den modne Mands Billede: Faderens
apoplektisk røde Ansigt, Søsterens af Smerte slappede, af mange
gennemvaagede Nætter udtærede Ansigt, hele den tunge, af
Lægemidler fyldte Atmosfære og i Baggrunden den kejtede, af Dødens
frygtelige Gaade beængstigede Skikkelse af en Dreng, som forsøger
at snige sig bort.
Han maler altsaa Erindringer, Visioner, Øjeblikspræparater
af Sjælen i en Tilstand, hvori Hjernebevidstheden opløses af en
anden, en fremmed: Sjælebevidstheden.
Munch og Liebermann er ikke alene de mest diametrale
Poler i Kunsten, de er mere endnu: deres Værker virker som de
krasseste Symboler paa vor Kulturepoke, Symboler paa den
forbitrede Kamp, som giver vor Tid et saa sælsomt Præg, Kampen
mellem Hjernen og Sjælen.
For mig er Sjæle ri nemlig noget helt forskelligt fra
Hjernen. Hjernen er Hverdagen, Matematiken, Logiken.
Sjælen er en sjælden Festdag, er det regelløse, Lynet, som
tilintetgør al Logik. Den er det Organ, som begriber det uendelige
og det ufattelige, det Organ, hvori Himmel og Jord flyder i
hinanden, det Organ, ved hvis Hjælp en Katharina fra Emmerich,
en fuldstændig udannet Kvinde, med den pinligste, næsten
arkæologisk Nøjagtighed beskriver de Steder, hvor Kristus led, og
skildrer Korsfæstelsesdødens Kvaler med fysiologisk Fagkundskab.
Sjælen er den visionære Ekstases og den somnambule Clairvoyances
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
