Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell Ubekendt.
793
hundrede følger. Med jublende Fornøjelse lytter Massen til en
Voltaires Spot; den unge, flade Hjerne bliver stærkere, den faar
Pøbelen paa sin Side, der opstaar altid ny Forkæmpere for den,
den platte Middelmaadighed erobrer sig altid videre Omraade,
indtil endelig Naturvidenskabernes pludselige „Opblomstren"
besegler Sjælelivets Undergang: Hjernen fejrer sine højeste
Triumfer, og Hadet mod Sjælen bliver til Tyrens Raseri mod et
rødt Klæde.
Mængden har egenlig altid hadet Sjælen.
I Oldtiden kendte man endnu ikke de oplysende, populære
naturvidenskabelige Smaaskrifter, og Mængden ærede de enkelte
Individer, som var delagtige i det transcendentale Sjæleliv, af
Angst for deres Magt, som under visse Omstændigheder kunde
være meget farlig, maaske ogsaa til Dels af en hemmelig Gru for
de ukendte, gaadefulde Kræfter, som de selv ikke besad. En
Sokrates kunde endnu i fuldt Alvor fortælle, at hans Visdom var
inspireret af en Dæmon uden at blive udlet af sin forholdsvis
meget oplyste Samtid.
Middelalderens Plebs blev frækkere. Under Indflydelsen af
den kristelige Lære, som Manichæismen vel har fattet dybest,
Læren om den androgyne Gud, det ondes og det godes Gud,
skiller den de sjælelige Fænomener i en hvid og en sort Magi:
Den ærer Helgenerne, fordi den haaber paa Fordele af dem, og
straffer med Døden dem, af hvem den kun venter det onde:
Troldmændene, Videnskabens og Filosofiens Fædre, som forskede
i Dybderne og som trods sin naive Nomenklatur havde en mange
Gange dybere Opfattelse af Naturen og dens Gaader end alle vore
kortsynede Lærde.
Men aldrig var Pøbelens Had mod Sjælen intensere end nu
til Dags under Naturvidenskabernes og Pengenes absolute
Herredømme. Med heftigt Raseri bliver det sjælelige forfulgt og
udryddet. I Videnskaben er det store Løsen: Kendsgerning!
Kendsgerning! Kendsgerning! En Crookes, Zøllner, Wallace, Ulrici
bliver udlete og anses for modne til et Galehus. I Politiken og i
det offenlige Liv: Bornerthed, Penge og Tragten efter Lykke.
Dog de højeste Triumfer fejrer Mængden i Kunsten, i
Naturalismens Kunst.
Naturalismen, den sidste Etappe i den trinvise Ødelæggelse
af Sjælen, er den moderne Mængdes endelige Kunstideal. Vistnok
har den fattet Ordet for trangt og har kun overført det paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
