Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
794
En Ubekendt.
vis Art Teknik. Konsekvent skulde den anvende det paa
Kunstens hele Omraade, thi Naturalismen er Forretningsmandens
Kunst — og hvem er ikke nu til Dags Forretningsmand? — og
Naturalismen skal fremstille Ting, som netop kan kontroleres af
Borgerens Hjerne.
Naturalismen er „Kendsgerningen" i Kunsten, ligegyldig om
denne Kendsgerning fremstilles af en Defregger eller en Liebermann,
en Vermehren eller en Otto Bache.
„Naturalismen", som de borgerlige Kritikere opfatter den,
er kun et trangere Begreb, bare en St. Veitsdans af den overmodige
Hjerne. „Fantasi er Nødhjælp!" Efter den berømte Zolaske
Formel bliver altsaa kun Temperamentet tilbage. Men selv
Temperamentet er kun en Frase. Til Naturalismen behøver man i
Litteraturen Notisbogen, i Maleri og Skulptur et godt Øje og en
sikker Haand. En almindelig Soldat behøver som bekendt heller
ikke mere og det er et sælsomt Tilfælde, at vor Tids mest
karakteristiske Fænomener, Militarismen og Naturalismen, mødes i de
samme Fordringer: begge betyder Individualitetens Undergang og
Kaserpens stupide Uniformering.
Før var det kun den gudbenaadede, som udøvede Kunst:
Profeten, som lukkede sig inde i en Bjærghule for at give sig hen
til den befriede Sjæls Visioner, Anakoreten, som levede i Ørkenen
og i Ensomheden. I den græske Oldtid var Digteren en af Mania
besat, en dyster Ekstatiker. Tænken var helligt, og en Sokrates
mærkede i sin Inspirationsekstase ikke, at han stod med nøgne
Fødder i høj Sne.
Middelalderens Kunstner forberedte sin Sjæl ved dagelang
Bøn og Faste; i dybeste Prostration bønfaldt han den Helligaand
om Oplysningens Naade, før han gik til sit Værk.
Kunstneren fra i Dag behøver andre Forberedelser. Han er
sunken ned til en Reporter, der snuser efter Sjælen paa Gaderne,
i Fabrikerne og i de riges Saloner. Oplysningens hellige Paraklet
er for ham Fotografiapparatet og den stærkeste Bevæggrund til
at skabe er hans Pengemangel.
Hvem kan ikke nu til Dags blive Kunstner? Og selv at
blive et. Geni er ikke saa vanskeligt: betegnende for vor moderne
Kunstopfatning er det store Ord: Geni er Flid.
Afsides fra denne Kunstens „profanum vulgus" gaar de
udstødte, Ikke-Kunstnerne, de hellige Agni-Præster, som ofrer til
Sjælen, de faa, i hvilke forgangne Tiders Tradition om Kunstens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
