Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell Ubekendt.
795
Hellighed lever stærkere end nogen Sinde, de faa, som kun skaber
i Øjeblikke af den intenseste Sjælens Opsving, den fremmede Sjæls
smerteligste Gennembrud: de ny Profeter, som forkynder Sjælens
evige Tilbagekomst, de naaderige Mystikere, som ikke ser Verden
gennem Øjet og Øret, men gennem Sjælens hemmelighedsfulde
Organ, det syntetiserende Organ, som kun ser det evige og
uforgængelige og kun fatter Tingenes Væsen.
Kvinden hos en Félicien Rops er den Kvinde, som staar
udenfor hver Tilfældighed og hver Tid, Kvindens Architypus:
Hekate, Medea, saavel Apokalypsens som Forbrydelsens Kvinde,
den Kvinde, som engang blev viet til Præstinde, og den, som
kyssede Djævelens Bag, den Kvinde, som forløser Menneskeheden
ved Mandens Kraft, og den, som trækker den samme Menneskehed
ned i Smuds og Forraadnelse.
Dette Rops’ Værk staar paa samme Trin som en
Schopenhauers. Hans Raderinger er et mægtigt, filosofisk System, kun
endnu dybere og smerteligere end den vise Frankfurters, fordi det
ikke er bygget op paa Følgen, men paa Aarsagen: Kønnet, som
først har avlet „Viljen". Og tusind Bind om Kvindens Inferioritet
eller Superioritet opvejer ikke et Stykke af hans seksuelle
Pessimisme. Rops har udtømt Kvindens Psykologi med en Dristighed
og en Dybde, imod hvilken en Strindbergs Kvindehad tager sig ud
som en tugtet Skoledrengs Hævnlyst.
Manden, som en Goya ser ham i sine „Cappriccios", er
ingen bestemt Mand. Det er ikke Spanieren fra forrige
Aarhundrede, trods hans Dragt. Det er heller ikke Goyas utallige
Fjender, som en dybsindig Kunsthistoriker formoder, fordi han kun
kunde se satiriske Karikaturer. Det er den evig latterlige Adam,
som med Glæde vil sælge sin Sjæl til Satan for Kønsnydelsens
latterlige Femsekunders-Pris, den evig latterlige Paafugl, som tripper
omkring Hunnen og vifter med sine straalende Halefjer. Det er
Hanhunden, som milevidt lugter Hunhunden og løber efter den, det
er det dumme Kønsbestie af en Mand, som tages ved Næsen af
den kønssvagere Hun, bedrages og lyves for, spændes for
Arbejds-ploven sammen med Oksen og trækkes ind i Forbrydelsen. Den
Goya’ske Mand er Æselet, Svinet og fremfor alt den latterligste af
alle Dyr: Bukken. Det er Manden som Kønsdyr, set gennem en
Magiers Øjne, som frygter for at se sin Mandssjæl tilsmudset og
nedværdiget af Kvinden, en Magiers, som gennem en Janus de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
