- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
801

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ell Ubekendt.

801

sanseløse St. Veitsdans fører hun den stakkels, uvidende Yngel,
det evige Offer, som slagtes paa Tilværelsens Sabbat til Satans Ære.

Gutten kejtet, forlegen, med et dumt Blik paa det glimrende
Kram derude, den lille, dumme Adam, Kvindens fødte Slave, den
bedragne og Bedrageren.

Pigen næsten selvbevidst, med et Træk af Smerte om
Læberne; hun synes at ane sin Fremtid, hendes Instinkter har
vel allerede forraadt hende noget af hendes Bestemmelse.

I andre Værker skildrer Vigeland Kærlighedens moderne
Valpurgisnat.

Et af dem er komponeret paa følgende Maade: Manden er
sunket ned foran Kvinden og omfatter krampagtig hendes Knæ.
Begæret har fortrukket hans Mund konvulsivisk. Man hører de
overophidsede Nervers uartikulerede Lyd, man ser ham skælve
og hakke Tænder som i Feber. Hun synker halvt hen: med den
ene Haand, som er overnaturlig stor, bedækker hun sine Øjne
og over Haanden ser man en Pande, kæmpestor, som var den
opsvulmet af Selvkamp. Hun vil give sig hen til ham. Hun vil
synke hen i Blodets berusende Ekstase, som bare sønderriver
Nerverne.

Og bagefter vil hun staa op med det rasende Had mod den
Mand, som har taget det, der aldrig kan vindes tilbage: hendes
Renhed. Hun vil hade og frygte ham og flygte for ham, og hans
Atraa vil vokse, indtil Blodet gyder sig over hans Hjerne og
Øjnene fordunkles. Og han vil intet se uden hendes Legeme og
intet føie uden hendes Feberglød.

Dette Moment fremstiller Vigeland i et andet Relief:

Manden har naaet den flygtende Kvinde. Hun er sunken i
Knæ, afmægtig, udmattet, værgeløs. 1 et Spring har Manden
naaet og grebet hende, hans brutale Haand fatter som en Jærnklo
om hendes Legeme. Hendes Hoved har han kastet voldsomt
tilbage og han borer sine Læber i hendes Hals. Den levende
Vellystsmerte har gennemtrukket og mættet deres Erotik, saa at den
ophører at virke som saadan og kun aabner den menneskelige
Sjæls umaalelige Afgrunde.

Et af Vigelands Værker staar særlig for mig som uopnaaeligt
i sjælelig Kraft: Kvinden knæler, med Hovedet angstfuldt bøjet
mod Jorden; hendes lange Haar flyder ned om hende. Over
hende ligger Manden ogsaa knælende; med begge Hænder griber

Tilskueren. 1896. 52

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free