Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227-2S Post festum.
„Vi skal nok se til at faa Barnet inc! i et Børnehjem eller
sligt noget," fortsatte Fru Siri, da Marthe fremdeles blev staaende.
„Men gaa nu hen og se til Deres Søster."
„Ja," sagde Marthe. „Nu gaar jeg. Og Tak skal Fruen ha’.
Fruen er saa snil. Fruen er ogsaa det eneste Menneske, jeg vilde
ha’ sagt det til."
„Ja, nu har vi jo kendt hinanden i 9 Aar," sagde Fru Siri,
da der var gaaet et halvt Minut og Marthe endnu stod der.
„Ni og et halvt," rettede Marthe. „Fruen havde Bryllup
den 6te December, og i Dag er det den 8de Juni. Saa det passer.
Men hvad jeg vilde sagt — har Fruen hørt fra Hr. Munch?"
„Ja. Jeg havde Brev i Dag."
„Skriver Hr. Munch om, hvad Tid han kommer?"
„Nej. Han ved ikke selv endnu rigtig."
„Jaja. Saa gaar jeg da. Farvel Frue."
„Farvel." .
Da Marthe havde lukket Døren, rejste Fru Siri sig heftig.
Hun lagde de knyttede Hænder bag Nakken, løfted det høje,
runde Bryst og pusted langt ud. Saa gav hun sig, som før
Marthe kom, til at vandre op og ned i den tæt og rigt møblerede
Dagligstue.
Her skulde hun sidde og lyve for Marthe. Sige, at hun
havde faaet Brev fra sin Mand, naar det ikke var sandt!–-
–Nej. men hvad tænkte dog den Henrik paa! Nu havde han
været borte i 18 Dage og havde feun sendt et eneste Brevkort
med Meddelelse om, at han havde lagt Kutteren op i Laurvig og
sammen med sine Venner var strøget til Fjelds.
Hvor det var ondt gjort af ham. Han, som vidste,
hvordan hun var. Hvilke forfærdelige Fantasier hun flk, naar hun
ikke daglig og daglig hørte fra sine kære. Og nu, da begge
Gutterne var paa Landet, og hun gik her saa aldeles ene. Til
Gutterne havde han skrevet. Det havde de fortalt hende i de Par
Smaasedler af Breve, de havde sendt hende.
Men hende lod han aldeles uden Efterretning. — Rigtignok
havde hun givet ham et grættent Svar paa hans Brevkort. Men
dertil havde der ogsaa været god Grund. Saa opfarende, han
havde svaret, da hun havde bedt om Lov til at være med ham.
Og saadan som han var styrtet afsted om Morgenen, uden
omtrent at sige Farvel til hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
