- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
830

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

830-2S

Post festum.

„Hvilke KonsekvenserV

„De kunde jo falde paa at tage mig paa Ordet."

„Jeg forstaar ikke. hvad De mener. Snak tydeligt, Mand."

„De kunde en vakker Dag sige: Her har De mig."

„Ja, og hvad saa?"

Der gik nogle Sekunder, før Brandt svarede. Saa kom
det anstrengt: „De elsker jo Deres Mand. Det har De ofte nok
fortalt mig."

Saa meget des mindre Grund er der til at frygte
Konsekvenserne," Siris store, graablaa Øjne fik et dødt Udtryk.

„Jamen, De kunde gøre det i Vrede. Tage mig paa Ordet
mener jeg. — Og saa desuden er det. ikke sandt. De elsker ikke
Deres Mand,", Brandt sagde det tvært og drævende.

„Naa—aa," sagde Siri. „De er snart for klog."

„Nej, for saa vilde han ogsaa elske Dem," kom det tørt og
roligt fra Brandt.

„Gør han ikke det da?"

„Nej. For saa kunde denne Nora Bergstrøm ikke gaa med
Lommerne fulde af Breve fra ham."

Siri blev bleg.

„Lommerne fulde af Breve — Ja, hvad saa? Ved De kanske,
hvad der staar i de Breve?"

„Det lægger hun ikke Dølgsmaal paa. Tværtom."

„En fin Kvinde, denne Dame Bergstrøm," Siri rejste sig
med et Nakkekast.

„Naa ja, for mig gerne," hun gik op og ned ad Gulvet
og strøg tæt forbi Brandt, der fulgte hende med Øjnene.

„Hvorfor fortæller De mig egenlig dette?" spurgte hun lidt
efter og standsede foran Brandt.

„Fordi jeg synes, De er for god til at holdes for Nar. Og
fordi De etter min Mening burde tvinge Deres Mand til at vælge
mellem Dem og hende."

„Vaas," sagde hun og gik atter. „Kan min Mand ikke
skrive til en Dame uden at — — lad mig bare i Fred."

„Det vil sige, jeg skal gaa?"

„Ja. hvad skulde De ellers gøre?"

Der blev en temmelig lang Pause. Siri blev ved at gaa.
Der var et saart, grublende Udtryk i hendes Øjne.

Pludselig sagde Brandt: „Hvis det bliver til Skilsmisse dette,
vil De saa gifte Dem med mig?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free