Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Amalie Skram: Post festum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Post festum.
839
Saadan gik det altsaa.
Netop nu, naar hendes Sjæl og Sind var beredt som aldrig,
aldrig før —
Ja. Ja. Lad det drysse. Lad det regne med Ild og Gnister,
ustandselig, ustandselig.
Hvor dog Livet hævnede og regulerede sig selv. Hun fik
den Straf, hun fortjente. Den og ingen anden.
Hun tænkte tilbage paa de mange, mange Dage, hvor hun
havde været glad og hensynsløs og ligegyldig, mens Henrik havde
haft det ondt, fordi han elsked hende.
Fordi han elsked hende. Var det da ondt at elske? Ja.
En forfærdelig Lidelse. Det følte hun. i denne Stund. Fordi den,
vi elsker, aldrig er den, vi tror og tænker og vil, den skal være.
Og den tætte Regn af Ildgnister blev ved med at drysse.
Drysse over hendes Hoved og Nakke og Skuldre.
„Men sidder Fruen dog her?" Marthe kom ind med
Støveklud og Vandspand.
„Ja. Jeg kunde ikke sove. Saa syntes jeg, det var lige
saa godt at staa op," Siri för sig med Haanden over Ansigtet og
forsøgte at smile til Marthe.
„Fruen er liksaa hvid i Ansigtet som min Søster var
forleden."
„Uf ja; jeg er ogsaa lidt syg."
„Vil Fruen tænke sig til, at det slet ikke er Morten, som
er Far til Barnet."
„Barnet?"
„Ja, min Søsters Barn, husker Fruen nok. Det er unge
Mosjø Brandt."
„Naa er det det," sagde Siri.
„Morten har faat Penger for at ta det paa sig. Men min
Søster tilstod det jo for mig. Gudskelov, saa blir da Barnet godt
forsørget."
Ja, Gudskelov for det, Marthe."
Amalie Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
