- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
843

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Viggo Stuckenberg: Paastande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paas lande.

843

Erkendelse. Eller man bruger Udtrykket: at blive et andet
Menneske. Som om en Sjæl var to og ikke en. Den bedre Erkendelse
er en djævelsk Illusion, et Angstraab under Livets Bøddeløkse, et
hæsligt: Naade! Den bedre Erkendelse vil sige saa meget som:
Nu er jeg træt, færdig, forbi, giv mig Hvile mellem de Puder,
andre værkbrudne har beredt fra Tidernes Morgen!

Mennesker, der naar saa vidt, plejer at sige, at de har faaet
Øjnene op for den evige Sandhed, nemlig for den, at i sig selv er
de ingenting.

Og dette er for en Gangs Skyld virkelig en evig Sandhed.

*



Saaledes vil det,, at et Menneske naar til den bedre
Erkendelse, sige, at det, der hidtil var ham selv, ikke eksisterer mere.
Borgerlig set vil det sige, at han er assimileret ind i den store
Enhed, der kaldes Samfundet, gledet ind under det en Gang givne.
Hvad han efter denne Proces bedriver, bliver altid uden Kanter,
kun giver det ikke længer noget nyt, men gammelkendte Ting,
som er anerkendte og har staaet deres Prøve, det vil sige vist sig
fattelige og brugbare for alle og enhver, saaledes at deres Brug
ikke forvolder Vanskeligheder paa noget Punkt. Og hvad der er
fatteligt og brugbart for alle og enhver, staar selvfølgelig i høj
Kurs hos Hoben, som Tørv og Gryn og Svovlstikker.

Skal man bedømme en Aands Arbejde, maa man derfor
holde sig til den Tid, da den gik sine egne Veje.

Hertil slutter sig dette: at Omvendelse og Frafald hører

ind under Karakterens Bedømmelse, ikke under Aandens.

*



Men nu Mennesker, som begynder i Jævnmaal med Hoben
og sent bryder ud og bliver særegne! Mon de enkeltstaaende, de
spottende og angribende vil nægte sig den Fornøjelse at kalde et
saadant Menneskes Omslag en Overgang til en bedre Erkendelse? —
De vil i et saadant Menneske hilse en Aands Sejr, se Livet spejle
sig en Afskygning rigere, hilse en ny, selvstændig Stjerne, hvis

Lys, om end nok saa svagt, bidrager sit til at dele det store Mørke.

*



Et Menneske omvender sig og faar af den Gud, han har
fundet, Tilgivelsé for alt, hvad han til sin Omvendelses Dag begik.
Men alle de arme Mennesker, hvem han handlede ilde imod? Fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free