- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
845

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Viggo Stuckenberg: Paastande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paas lande.

845

takket være de mægtige, prakkes Hoben paa. Men hans rette

Publikum vil altid blive faatalligt.

*



Eller — hvem er Nationen?* Drachmann brugte engang
Udtrykket „de — eller vi — halvtreds, som bærer Danmark."
Nationen, som ved. at Folketællingen sætter den til to Millioner,
blev fornærmet.

Men hvor mange blandt de to Millioner elsker andet af
Danmark end det Hus, de har bygget sig for deres sammenslidte
Skillinger, end de Møbler, de har erhvervet sig, end det, som er
netop deres private Ejendom?

Hvem er Nationen? De, som daglig synder mod Sproget,
som er lige henrykte i en Varieté og i en Bøgeskov, i en Cirkus
og i en gylden Kornmark under den blaa Himmel? Eller de, der
elsker Sprogets Vellyd højt som Skovenes rene Kilder, de, i hvis
Sjæle de bløde Banker og de fjerne, blaanende Skove sænker en
Rigdom fuldere end den, alle Agres Grøde giver?

Hvor mange er de sidste?

*



De værste Skraalhalse af alle er de, der faar Idealets Fane
mellem Fingrene. De føler sig som Riddere, men raaber som
Markskrigere. Man kan gaa tre Gange rundt om dem og lytte,
man hører ikke andet end det ene Ord: Idealets Faneh — og
man ser ingen Ting, ikke engang saa meget som i Bordskuffen i
„Rescencenten og Dyret". Idealets Fane er nemlig aldrig falden ned
paa Jorden, og, nærmere betragtet, er den, der raaber med den,
som Regel en litterær Barbersvend, hvis hele Forhold til Kunsten
er det at rage Digtere.

*



Geraader man i offentlig Diskussion med en Mand og gaar
ham lidt haardt paa Klingen, hænder det hyppig, at han bryder
Diskussionen af med den Bemærkning, at det er under hans
Værdighed at fortsætte. Da udgaar der fra ham et Pust af overlegen
Dannelse, som aldrig er uden Virkning paa Hoben. Inderst inde
er Fiffet lutter Ynkelighed. Thi Sandheden og Retten — om han
har den paa sin Side — skæms ikke for de stærke Ord.
Tværtimod. Rent Mel i Posen er en stor Kraft og virker tit i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0847.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free